Statsminister Lars Løkke Rasmussens åbningstale blev serveret med indlevelse og et klassisk liberalt forsvar for borgeren frem for systemet, vurderer en retoriker.

Birgitte fra Næstved og Olaf Sørensen fra Aalborg Rehabiliteringscenter var med til at sætte kød og blod på statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) tale ved Folketingets åbning.

Og det er netop sådanne eksempler fra den virkelige verden, der gør det til en stærk åbningstale, vurderer Nikolaj Ottosen-Støtt, ekstern lektor i retorik ved Københavns Universitet og partner i Retorikfirmaet.

»Løkkes helt store force er, at han rigtig god til at holde tale, så han virker nærværende og til stede og gør ordene til sine egne,« siger han.

Lars Løkke Rasmussen kom tidligere på året galt af sted, da han nævnte et eksempel fra virksomheden Panorama, hvor en medarbejder havde valgt kontanthjælpen frem for arbejdet. Men eksemplet med Birgitte fra Næstved, som i en mail til Løkke roser regeringens plan om at flytte arbejdspladser til byen, fungerer efter hensigten, mener retorikeren.

Det samme gør eksemplet med hoftepatienten Olaf Sørensen, der er under rehabilitering efter en operation, og som illustrerer problemet med, at alt for mange ældre udskrives fra hospitaler uden at kunne klare sig selv.

»Det tjener til at gøre problemstillingen nærværende, og så er det nogle positive eksempler, som alle kan glæde sig over,« siger Nikolaj Ottosen-Støtt.

Han mener også, at Lars Løkke Rasmussen brænder igennem, når han fra Folketingets talerstol stiller sig på borgerens side frem for på statens side, eksempelvis når han taler om regeringens varslede opgør med planloven.

»Det er ret markant, når en chef for den udøvende magt står og siger, at den nuværende lovgivning strider imod borgernes interesser. Det er klassisk liberal tankegang at tage borgerens frem for systemets parti,« siger retorikeren.

Løkkes udfordring er på den anden side alt det, han ikke siger noget om: Alle de mange personsager, som har sendt statsministerens personlige troværdighed i bund.

»Det afgørende punkt er troværdigheden, og her deler han nok modtagerne. Hvis man er tilhænger af Løkke eller i hvert fald et borgerligt projekt, så ser man en Løkke, der fremstår statsmandsagtig. Hvis man derimod er modstander, så er det den flossede troværdighed, som vil overskygge talen,« siger Nikolaj Ottosen-Støtt.