Ifølge Socialdemokraterne bliver det næppe på denne side af et valg, at Folketinget skal gå grundloven efter i sømmene. Det var ellers regeringens klare ambition, da den kom til magten. I SF ærgrer man sig over udmeldingen.
I regeringsgrundlaget fra 2011 er der ingen tvivl at spore.
Her gør den daværende S-SF-R-regeringen det klart, at »Danmark har brug for en ny diskussion om grundloven«:
»Regeringen vil tage initiativ til brede drøftelser med alle Folketingets partier om et kommissorium for nedsættelse af en grundlovskommission,« lyder det.
Men nu erkender Socialdemokraterne, at udsigten til en gennemgang af grundloven er yderst tvivlsom.
»Vi er så tæt på et valg, at jeg ikke tror, vi når det,« siger partiets grundlovsordfører, John Dyrby Paulsen (S), og fortsætter:
»Når man laver sådan en kommission, så skal det være med et bredt fundament i Folketinget. Man må nøgternt konstatere, at det næppe er noget, vi når. Men idéen er der stadig, og jeg synes også, behovet stadig er der.«
Spørgsmål: Kan man konkludere, at det ikke kommer til at ske på denne side af et valg?
»Så firkantet vil jeg ikke sige det. Jeg vil bare sige, at lige nu har jeg svært ved at se det,« siger John Dyrby Paulsen.
Spørgsmål: Når du holder døren lidt åben, er det så for at undgå, at nogen beskylder jer for løftebrud?
»Det kan du vel sige, men det er mest et spørgsmål om, at hvis man skal sætte sådan noget i gang, så skal du gøre det ordentlig. Det kan ikke nytte, at et lille flertal bare sætter det i gang. Specielt omkring grundloven skal vi altså være enige bredt i Folketinget. Der er ikke noget hastværk på det her,« siger John Dyrby Paulsen.
Det var primært de Radikale og SF, som i forbindelse med regeringsforhandlingerne i 2011 ønskede et tjek af grundloven i den kommende valgperiode.
Ønsket går dog længere tilbage end blot tre år, og det har blandt andet været oppe i forbindelse med diskussioner om, hvorvidt landets love fortsat skal underskrives af dronningen.
Ifølge John Dyrby Paulsen giver det da også mening med et eftersyn af loven, som har været ændret flere gange, senest i 1953.
Han peger blandt andet på vores uddannelsessystem, vores forhold til menneskerettigheder og sociale medier som emner, man kunne diskutere.
»Grundloven nævner for eksempel heller ikke partier, men det er jo en væsentlig del af det danske demokrati, og derfor synes jeg også, at partier på en eller anden måde skulle indgå,« siger John Dyrby Paulsen.
Spørgsmål: I har haft tre år til at sætte arbejdet i gang. Hvorfor er det ikke sket i den periode?
»Man kan sagtens argumentere for, at man bare kunne have sat det i gang alligevel, men jeg synes stadig, det er vigtigere, at det her har en bred konsensus. Nu har det ventet i 60 år, så kan det også vente et år til,« siger han.
Hos SF kalder grundlovsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) det »super ærgerligt«, at ambitionen ser ud til at løbe ud i sandet.
»Jeg er selvfølgelig enig i, at det skal bredt forankres mere end hos blot regeringen og dens støttepartier. Men jeg ærgrer mig over, at man ikke har gjort noget særligt for at løfte opgaven, for det er ikke mit indtryk, at man har det,« siger hun.
Som udgangspunkt kræver enhver ændring af grundloven en folkeafstemning. John Dyrby Paulsen peger dog på, at man alternativt kan lave et supplement til grundloven.
