Væksten bliver kun 1,1 procent i år, men beskæftigelsen er på det højeste i 40 år, hvis man fraregner to år.

København: Dansk økonomi fortsætter sin fremgang. Og ledigheden er nu på det laveste niveau i 40 år, hvis man ser bort fra 2007 og 2008, da arbejdsmarkedet var tæt på rødglødende.

Sådan lyder det fra finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), som fredag fremlagde regeringens Økonomiske Redegørelse, der indeholder regeringens bud på udviklingen i dansk økonomi.

Siden vendingen i efteråret 2012 er beskæftigelsen i den private sektor steget med 82.000 personer, fremgår det af Økonomisk Redegørelse.

/ritzau/