En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at regeringen allerede nu har skabt råderum til en årlig vækst i det offentlige forbrug på 0,7 procent frem mod 2020.
Trods et kaotisk reformår med sammenbrud i forhandlingerne om trepartsaftalen og en skattereform samt reformer af førtidspension og fleksjob, som skabte mindre råderum end forventet, kan regeringen fortsat gennemføre målet om en vækst i det offentlige forbrug på 0,8 procent, skriver Berlingske.
Fagbevægelsens tænketank, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), gør i en ny analyse status på regeringens 2020-plan. Konklusionen er, at regeringen med bidragene fra skattereformen og reformen af førtidspension og fleksjob allerede nu har sikret en årlig vækst i det offentlige forbrug på 0,7 procent frem mod 2020.
Chefanalytiker i AE-Rådet Martin Madsen vurderer, at målet om 0,8 procent er inden for rækkevidde.
- Selv hvis regeringen sætter sig på hænderne fra nu af, vil der ifølge Finansministeriets tal være råd til, at de offentlige udgifter til undervisning, sundhedsvæsen, børnepasning og ældrepleje kan vokse med 0,7 procent om året fra 2014 til 2020, siger Martin Madsen til Berlingske.
Hvis regeringen skal nå helt i mål med en årlig vækst i velfærden på 0,8 procent, kræver det i følge AE-Rådets analyse, at regeringen prioriterer yderligere 4,1 milliarder kroner til formålet.
En ikke umulig opgave, vurderer økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet. Regeringen mangler blandt andet at gennemføre to større reformer af uddannelse og kontanthjælp m.v. De forventes at bidrage med fem milliarder kroner. Men med blot fem milliarder kroner tilbage i reformbidrag er regeringen tvunget til enten at justere ambitionerne for den offentlige service eller neddrosle de andre mål i 2020-planen, for eksempel målet om »vækst og beskæftigelse«.
- Hvis regeringen vil nå i mål med de 0,8 procent, er den tvunget til at give køb på de andre mål i 2020-planen. Der er ikke råd til det hele, siger Bo Sandemann Rasmussen.
Dermed er regeringen tvunget til at prioritere. SFs politiske ordfører, Jesper Petersen, noterer sig de 0,7 procent, men understreger, at det fortsat er regeringens mål at nå op på 0,8 procent.
- Mange undrer sig vel over, hvorfor det er så vigtigt at nå de der 0,8 procent. Det er jo ikke et specielt smukt ciffer. Det er for at sikre, at der også i 2020 er råd til at sikre bedre kvalitet af vores sundhed, så der er råd til de nye behandlingsformer. Det er nødvendigt for at sikre, at ældre fortsat kan have deres egen lejlighed på plejehjemmet og ikke behøver at bo på dobbeltstue, siger Jesper Petersen.
Da 2020-planen blev præsenteret i maj, var det afgørende for den daværende SF-formand Villy Søvndal, at der »mindst« blev råd til en vækst i velfærden på 0,8 procent. Men Jesper Petersen vil ikke garantere, at råderummet fra eksempelvis en reform af kontanthjælp skal gå direkte til den offentlige forbrugsvækst.
- Det er hypotetisk. Det er fortsat vores mål at nå de 0,8 procent, og det her tyder jo på, at det godt kan lade sig gøre, siger han.
De Radikales gruppeformand, Sofie Carsten Nielsen, er tilfreds med, at »der med de 0,7 procent bliver sat perspektiv på debatten om væksten i det offentlige forbrug«. Men hun vil langt fra garantere, at det kommende råderum skal bruges på at hæve den offentlige forbrugsvækst fra 0,7 til 0,8 procent om året.
- Råderummet skal bruges til de mål, vi har. Investering i uddannelse og forskning og innovation, grøn omstilling og jobskabelse. Der er ikke en hellig fordeling af det, siger hun.
- Og jeg vil godt understrege, at 0,8 eller 0,5 eller 0,0 heller ikke er noget helligt tal for mig eller for regeringen, siger Sofie Carsten Nielsen.
AE-Rådets status på regeringens 2020-plan viser, at regeringen har fået 3,4 milliarder kroner mindre end ventet fra reformerne i 2012. Samlet set mangler regeringen 8,4 milliarder kroner for at kunne indfri alle sine mål i 2020-planen.
Både Jesper Petersen og Sofie Carsten Nielsen vil vente med at gøre status på 2020-planen, til de sidste reformer er på plads, skriver Berlingske.
