Fyringer af offentlig ansatte og ringere service bliver konsekvensen, hvis regeringen får vedtaget sit planlagte omprioriteringsbidrag. Det frygter et markant flertal af landets borgmestre.

Et overrumplende flertal af landets borgmestre advarer nu i utvetydige vendinger om, at en indførsel af det såkaldte omprioriteringsbidrag vil resultere i fyringer af offentlig ansatte og dårligere velfærd.

Omprioriteringsbidraget tvinger kommunerne til at skære én procent i deres budgetter fra 2017 til og med 2019, hvorefter regeringen vil sende pengene tilbage til øremærkede områder. Det ventes, at regeringen vil finde et flertal i Folketinget for øvelsen senere på efteråret.

I en rundspørge, som nyhedsbrevet Momentum har foretaget, råber et flertal af landets borgmestre vagt i gevær. Af 98 borgmestre er hele 89 således af den opfattelse, at en vedtagelse af omprioriteringsbidraget vil resultere i et »lavere/meget lavere serviceniveau«, mens 86 borgmestre forventer, at det vil betyde »færre/langt færre« medarbejdere i kommunerne.

En af de borgmestre, der står over for at skulle besparelser på budgettet, er H.C. Østerby (S), borgmester i Holstebro Kommune. Han er ikke videre begejstret for udsigten til at skulle finde besparelser for 25 millioner kroner.

»Jeg ser det som en formynderisk tilgang fra Christiansborg, som irriterer mig grufuldt. Det er os, der har fingeren på pulsen, og det er os, der tager øretæverne, når vi er ude at skære. Sådan bliver det også, når vi skal gennemføre omprioriteringsbidraget, og det er en dårlig måde at gøre tingene på,« siger han til Momentum, som udgives af Kommunernes Landsforening (KL).

I alt vil regeringen kradse 2,4 milliarder kroner ind om året via bidraget, og ideen er, at pengene atter vil tilflyde kommunerne i form af øremærkede midler - eksempelvis til ældreområdet, dagsinstitutionerne eller skolerne.

Det vil dog være politikerne på Christiansborg, der bestemmer, hvad pengene skal bruges på, og ifølge Kurt Houlberg, der programchef og kommunalforsker på Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA), er det med til at indskrænke kommunernes handlefrihed.

»Omprioriteringsbidraget sætter kommunernes økonomi under pres og er vanskeligt politisk at gennemføre i kommunerne. Samtidig rykker det ved grænsen mellem, hvilke prioriteringer der besluttes lokalt, og hvilke prioriteringer der besluttes i Folketinget,« siger han til Momentum.

»Man kan sige, at det både er en økonomisk og politisk indskrænkning af det kommunale selvstyre,« siger Kurt Houlberg.

I undersøgelsen erklærer 74 af landets 98 borgmestre, at de har vanskeligt ved at forstå fornuften bag den udskældte øvelse.

Venstres finansordfører, Jacob Jensen (V), siger som svar på kritikken, at »jeg nægter at tro, at over 99 procent af kommunernes budgetter går til helt målrettet, borgernær kernevelfærd.«