De borgerlige partier er ifølge en forhandlingsskitse klar til at droppe den tidligere regerings planer om at indføre et systematisk sundhedstjek af udsatte borgere. Tragisk, lyder det fra FOA.

Det blev lanceret for at opdage sygdomme som diabetes, hjertekarsygdomme og KOL hos patienter, der ikke selv finder vej til lægen.

Men nu kan det sundhedstjek til udsatte borgere, som den tidligere regering gennemførte, være på vej til at blive skrottet af den nye Venstre-regering, skriver dr.dk.

Et arbejdspapir fra forhandlingerne mellem regionerne og den nye regering, som DR Nyheder er kommet i besiddelse af, viser således, at regeringen lægger op til ikke at afsætte penge til sundhedstjekkene.

Hverken sundhedsminister Sophie Løhde (V) eller Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen (V), vil dog kommentere skitsen fra forhandlingerne. Jakob Ellemann-Jensen henviser i stedet til det kommende finanslovsudspil, som forventes at blive præsenteret i slutningen af september.

»Om det er noget, der bliver sløjfet, eller om det er noget, der bliver ved med at være der, må vi se, når finanslovsudspillet kommer. Det, der er vigtigt, er, at vi bruger pengene på den mest effektive måde, og at vi også giver regionerne handlefrihed til at anvende ressourcerne bedst muligt,« siger han til dr.dk.

Hos fagforeningen FOA vækker det dog dyb bekymring, at regeringen arbejder med tanken om at droppe sundhedstjekkene blandt dem med laveste uddannelser og mindste indtægter. Forbundsformand Dennis Kristensen kalder det for »tragisk«, hvis man ikke holder fast i at tjekke udsatte borgeres sundhed.

»Det er grundlæggende helt forkert og tudetosset at tænke sådan i tider, hvor vi kan se, at vi har så store forskelle i levetid mellem danskerne, og vi har så store forskelle i udsigter til at have det gode helbred, og det er så socialt skævt fordelt, som tilfældet er,« siger han til Berlingske Nyhedsbureau.

Dennis Kristensen frygter, at konsekvensen af at sløjfe sundhedstjekkene blandt andet vil blive en svækkelse muligheden for at opdage sygdomme blandt de borgere, der har den største risiko for at blive ramt af kroniske lidelser.

»Det betyder, at vi ikke får den indsats på benene, som skulle være et lille skridt på vejen mod at gøre noget ved uligheden i sundhed. Og det vil ærgre mig rigtigt meget, for det er noget af det, vi har allermest brug for, hvis vi grundlæggende skal have forbedret danskernes helbredstilstand og levetid,« siger Dennis Kristensen.

Han understreger, at det netop er blandt de mest udsatte borgere, der er den største helbredsmæssige gevinst at hente:

»Det er blandt disse borgere, at helbredstilstanden og udsigten til det kortere liv er størst, og derfor er det et helt forkert signal at sende. Vi skulle tværtimod gå den modsatte vej og gøre endnu mere for at forbedre helbred og levetid for dem, der trækker gennemsnittet ned for danskerne.«