Kun hver fjerde flygtning er i job efter ti år. Både regeringen og Venstre har udspil på trapperne, der skal få flere i job. Virksomhederne skal tage et større ansvar, mener Kommunernes Landsforening.

Flere flygtninge skal i job. Det er målet for både regeringen og Venstre, der begge har udspil på trapperne.

Mens regeringen vil gøre flygtninge til ressourcer frem for »pestilenser«, vil Venstre skærpe de økonomiske incitamenter for at få flygtninge i arbejde - både for hver enkelt person og for kommunerne.

Baggrunden er, at kun hver fjerde flygtning, der kom til Danmark i begyndelsen af årtusindeskiftet, er i arbejde ti år senere. Det viser en undersøgelse fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) ifølge Berlingske.

Det er en falliterklæring for integrationsindsatsen, mener indenrigsminister Morten Østergaard (R), og derfor vil regeringen »inden for den nærmeste tid« fremlægge et udspil, hvor udgangspunktet er, at alle flygtninge skal bidrage fra første dag.

»Det kan godt være, at det fra start kun er i et nyttejob i en kommune, men det er bedre end lediggang,« siger Østergaard og understreger, at de fleste flygtninge allerhelst vil have et arbejde.

»Det er en grundlæggende misforståelse at tro, at det er folk, der ikke ønsker at arbejde eller ikke har noget at bidrage med.«

Adspurgt om det dermed er de danske virksomheder, der er for dårlige til at ansætte flygtninge, svarer ministeren, at han ikke oplever modvilje.

»Det, der har været udgangspunktet, har nok desværre været, at man skulle afhjælpe alle folks problemer, før der kom fokus på arbejde,« siger han.

I erhvervslivet og hos den liberale tænketank Cepos peger man på en nedjustering af kontanthjælpen som en del af løsningen. Cepos foreslår desuden en indslusningsløn på eksempelvis 70 kroner, fordi flygtninge med manglende sprogkundskaber og erfaring ofte ikke kan producere svarende til mindstelønnen på omkring 110 kroner.

DA udtaler i søndagens Berlingske, at en del er problemet skal findes i kommunernes håndtering, der har slået fejl, fordi nyankomne flygtninge overlades til sig selv. Men den kritik afviser Jacob Bundsgaard (S), formand for Kommunernes Landsforenings (KL) arbejdsmarkedsudvalg. Han mener derimod, at virksomhederne er for dårlige til at give flygtninge muligheden:

»Alle de undersøgelser, der er lavet, viser, at det er virksomhederne, der bedst er i stand til at løfte den her opgave. Derfor skal vi have skabt et stærkere samarbejde mellem virksomheder og kommunerne.«

KL er til gengæld enig med regeringen i, at flygtningene skal hurtigt i gang, men Jacob Bundsgaard advarer mod at skære alle flygtninge over en kam, fordi de kommer til Danmark med meget forskellige forudsætninger.

Venstre rynker heller ikke på næsen over regeringens målsætning, men integrationsordfører Martin Geertsen (V) påpeger, at det vigtigste redskab er penge.

»Vi skal have genindført starthjælpen i en moderne form, så det kan betale sig for den enkelte at tage et arbejde,« siger han og tilføjer:

»Og så arbejder vi på et udspil, hvor hovedtrækket er, at kommunerne enten skal belønnes eller sanktioneres for indsatsen med at få flygtninge i arbejde.«

KL kommenterer ikke partiudspil, men Jacob Bundsgaard pointerer, at det vil være »tæt på umuligt at finde retfærdige kriterier«, og at der ikke er behov for yderligere økonomiske incitamenter på området.