Det bliver ikke en bagatelgrænse, der skal aflaste Ligebehandlingsnævnet i diskriminationssager. I stedet lægges der op til, at man kun skal kunne klage, hvis man selv har oplevet diskrimination.
Det har ikke skortet på klagesager på Ligebehandlingsnævnets skrivebord de seneste år, hvor jurister og øvrige medarbejdere har måtte forholde sig til alt fra billigere frisørpriser for mænd til en etage forbeholdt kvinder på et københavnsk hotel.
Det fik tidligere på året regeringen til at pusle med planen om en bagatelgrænse for hvilke sager, nævnet skulle kunne tage stilling til, men den løsning bliver ikke aktuel, skriver Politiken, der har set et notat, som to ministre - beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) og ligestillingsminister Manu Sareen (R) - har fået udarbejdet.
Af det notat fremgår det, at man i stedet vil stille krav om, »at en klager skal have såkaldt retlig interesse for at kunne få sin sag behandlet ved Ligebehandlingsnævnet«.
Dermed vil man ikke længere kunne klage, hvis man som eksempelvis som kvinde føler sig stødt på vegne af resten af sit køn over en given forskelsbehandling. Det vil i stedet blive et krav, at man selv er blevet forurettet eller stødt af en eventuel diskrimination, skriver Politiken.
Den løsning er SFs ligestillingsordfører, ôzlem Cekic (SF), dog ikke specielt tilfreds med.
»Der er mange sager, som er enormt væsentlige, men hvor der ikke nødvendigvis er en forurettet, der vil stå frem. Og der virker det, som om regeringen er mere interesseret i, at der er få sager i stedet for, at det er de rigtige sager,« siger hun til Politiken.
Hverken Henrik Dam Kristensen eller Manu Sareen har ønsket at kommentere notatet.
