____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Den hovedmistænkte som forfatter til bogen 'Den Hemmelige Socialdemokrat', Rasmus Prehn (S) forsøger nu flytte fokus væk fra sig selv ved at pege på andre mulige forfattere.

I et interview med Jyllands-Posten siger Prehn, at han ikke selv at fremstillet videre flatterende i bogen. Men hvis det skulle være afslørende for forfatteren, så burde han ikke være eneste mistænkte, siger han.

- Jo, men så er der jo lige pludselig mange mistænkte. Så kunne Helle Thorning-Schmidt, Henrik Sass og Bjarne Corydon være forfatteren. Så kunne mange stå bag, siger Rasmus Prehn.



Han lægger ikke skjul på, at presset på ham har været massivt, ubehageligt og 'træls', fordi han er blevet udråbt som hovedmistænkt. Men at han peger på Henrik Sass Larsen som mulig forfatter, er en noget dramatisk udvikling i sagen.

Den anonyme forfatter udstiller i bogen blandt andet statsministerens lederskab og sammenholdet mellem Henrik Sass Larsen og Carsten Hansen.

Henrik Sass Larsens mangeårige ven fra Køge, Tommy Kamp gav mandag sin kommentar til bogen på Facebook:

- Hvordan kan nogen tro på det virkelig er et medlem af den socialdemokratiske folketingsgruppe der har skrevet denne bog.

- Det er en ganske ligegyldig bog, skrevet af en tosse som lyver om hvor den kommer fra, alle mulige rygter og vandrehistorier kombineret med viden alle der følger det politiske spil tæt har.
 


- Se dog på hvem der udgiver bogen og motivforsk. Det makværk har Jacob Kvist selv hakke sammen af alle sine løgnehistorier og prøver nu at tjene penge på at mistænkliggøre en hel gruppe. Lad være med at gå mere op i den bog. Har selv oplevet hvordan tossen i bedste blå briller stil, turnerede rundt med en fristil som han mente jeg havde skrevet og lige i fortrolighed videregav til Martin Gertsen m., skriver Tommy Kamp blandt andet.

Jakob Kvist har nærmest kun hovedrysten tilovers overfor Tommy Kamps beskyldninger:

- Det er naturligvis ikke sandt. Der er faktisk ikke et eneste element i den sætning, der er rigtig. Det vil nok føre for vidt at gå i rette med Tommy Kamp, og det er vel også langt fra sikkert, at han har fået læst bogen, siger Jakob Kvist.
Rasmus Prehn (S) afviser overfor BT, at hans udtalelse til Jyllands-Posten skulle opfattes som en anklage mod Henrik Sass Larsen.

- Nej, nej, nej. Jeg har ikke lyst til at pege på nogen som helst. Jeg har talt uden for referat med Jyllands-Posten og så falder kommentaren i en anden sammenhæng.

- Jeg mistænker ingen. Det her er så møgubehageligt eller på godt nordjysk godt 'træls', siger Rasmus Prehn (S).