En stribe radikale folketingskandidater trodser nu partitoppen i udlændingepolitikken og nægter at gå til valg på en bevarelse af 24-årsreglen. Udlændingepolitikken ligner sensommerens tema.

Efter lang tids ro i de radikale geledder truer flere af de Radikales folketingskandidater nu med politisk ulydighed under næste valgkamp. Det skriver Berlingske.

Partitoppen slog torsdag fast, at de Radikale har opgivet at få ændret den omstridte 24-årsregel og tilknytningskravet for familiesammenføring i næste valgperiode, og det får nu en række af de Radikales folketingskandidater til at melde ud, at de ikke vil følge partilinjen under den kommende valgkamp.

»Det gør rigtig ondt på mig. Det er ikke bare en mærkesag, men en decideret hjertesag for mig, at Radikale Venstre tør sige højt, at vi er imod 24-årsreglen. Jeg går selv til valg på det som folketingskandidat, for det har været noget af en kamel at sluge, at vi de seneste år gennem regeringssamarbejdet accepterede, at 24-årsreglen var en del af politikken,« siger folketingskandidat Samira Nawa Amini (R), der ved det netop overståede europaparlamentsvalg fik tredjeflest stemmer på den radikale liste.

Også Anne Marie Geisler Andersen (R), der er folketingskandidat og medlem af Københavns Borgerrepræsentation, afviser at kunne stå på mål for en bevarelse af 24-årsreglen under den kommende valgkamp. Hun fortæller, at hun var »rystet«, da hun læste ledelsens melding og er stærkt kritisk over for, at de Radikale ikke går til valg på sin egen politik, men i stedet har indgået et kompromis med Socialdemokraterne inden næste valg.

»Jeg kan ikke støtte 24-årsreglen og mener, at vi til enhver tid skal gå til valg på vores egen politik. Afskaffelsen af 24-årsreglen er meget central for Radikale Venstre. At man så skal indgå kompromiser, hvis man eventuelt skal fortsætte regeringssamarbejdet, er jeg helt med på, men det mener jeg først, at vi bør gøre efter et valg. Det er meget grundlæggende, at danskere bør kunne bo i Danmark med den, de elsker,« siger hun til Berlingske.

Modstanden mod partiledelsens politiske kompromis er så stor, at flere radikale baglandsfolk allerede nu har lagt i kakkelovnen til et opgør om 24-årsreglen på partiets landsmøde til efteråret. En gruppe kritikere har således forfattet et forslag til en såkaldt resolution på de Radikales landsmøde, der skal slå fast, at partiet går til valg på at afskaffe reglen.

»Det er en misforståelse, at politikken skal klappes af allerede før, at et valg er blevet afholdt,« hedder det i forslaget.

Før det seneste folketingsvalg afviste de Radikale at indgå et lignende kompromis på netop udlændingepolitikken med Socialdemokraterne og SF, og efter valget lykkedes det partiet at få en række lempelser af udlændingepolitikken ind i regeringsgrundlaget.

I den seneste valgperiode har regeringen blandt andet afskaffet det såkaldte pointsystem, sænket garantistillelsen ved familiesammenføringer og afskaffet den særligt lave starthjælpsydelse til personer, der kommer til Danmark.

Alligevel står langt de fleste stramninger, som VKO indførte under statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), stadig ved magt, og derfor skurrer det i flere radikale kandidaters ører, at deres partiledelse nu kalder udlændingepolitikken for »retfærdig«.

»Vores udlændingepolitik er stram, men den er altså ikke retfærdig. Reglerne, som de er i dag, er en skamplet. Udlændingeloven skal efter min mening skrives helt om, og jeg kan sige klart, at jeg går til valg på at få ændret udlændingepolitikken markant«, siger Poul Olsen (R), der er folketingskandidat for de Radikale i Aabenraa-kredsen.

Også Sander Jensen (R), der er opstillet for de Radikale i Aarhus-kredsen, vil kæmpe for en afskaffelse af familiesammenføringsreglerne i en valgkamp, selv om han godt forstår partiledelsens motiver for at indgå et kompromis med Socialdemokraterne.

»Jeg vil blive ved med at argumentere for, at tilknytningskravet er for stramt, og at 24-årsreglen ikke giver nogen mening, og hvis man efter et valg alligevel går på kompromis med Socialdemokraterne på udlændingepolitikken, skal de Radikale have en garanti for, at der på ingen måde laves opstramninger i udlændingepolitikken«.

Udlændingepolitikken kan for alvor sætte gang i debatten hos de Radikale. Det var således ikke kun blandt rækken af folketingskandidater, der var rumlen i krogene, også på de sociale medier og i radikale debatfora var der bestyrtelse over beslutningen.

De Radikales gruppeformand, Christian Friis Bach (R), anmoder dog om forståelse fra baglandet.

»Jeg vil gerne sige til baglandet: Vi har ikke noget ønske om, at udlændingepolitikken kommer til at dominere et valg. Det er kun til gavn for Dansk Folkeparti, og det alternativ, de tilbyder, er skræmmende,« siger han og appellerer til de utilfredse folketingskandidater.

»Vores folketingskandidater skal huske, at Dansk Folkeparti og Venstre vil kræve en stribe yderligere stramninger. I den situation vil vi meget gerne undgå, at der kommer splid og splittelse om udlændinge i den kommende valgkamp. Derfor skal vi stå sammen. Og det gør vi. Vi kan ikke gå til valg på en markant anderledes politik end den, vi er blevet enige om i regeringen, og samtidig pege på Helle Thorning-Schmidt (S),« siger han.

Han hentyder til, at der bredt på Christiansborg er en forventning om, at flere partier i august vil forsøge at genstarte udlændingedebatten i Danmark. Især ventes Venstre at ville søsætte nye forslag til udlændingestramninger for på samme tid både at udfordre Socialdemokraterne, glæde oppositionspartneren Dansk Folkeparti og selv undgå afskalning af vælgere til DF.