Det er en misforståelse, at retsforbeholdet forhindrer Danmark i at deltage i nye fælleseuropæiske kvoter for flygtninge, fastslår både de Radikale og en EU-ekspert.

Stærke kræfter i EU med den tyske kansler, Angela Merkel, i spidsen, arbejder for at etablere en fælles og mere retfærdig fordeling af flygtninge imellem landene. Og lykkes det, bør Danmark være med, mener tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard (R). Det skriver Berlingske torsdag.

I sidste uge sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) efter et møde med Merkel, at Danmark ikke kan deltage på grund af vores retsforbehold, og tidligere har forhenværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) sagt det samme. Men det er en misforståelse, fastslår Martin Lidegaard, som bakkes op af en ekspert i EU-ret.

Etablering af modtagelseslejre i Sydeuropa kombineret med en retfærdig nøgle til fordeling af flygtninge mellem EU-­landene vil være en del af Dublin-forordningen, som Danmark i dag er med i, ligesom vi er med i Schengen-samarbejdet om EUs ydre grænser.

»Nogle partier siger, at vi ikke kan deltage i en fordeling på grund af retsforbeholdet. men det kan vi godt, for vi er med i de to centrale områder, som det hører under – Schengen og Dublin,« siger Martin Lidegaard, som tilføjer, at der ham bekendt ikke er nogen af ja-partierne i Folketinget, som ønsker Danmark ud af Dublin-forordningen.

De områder, som Danmark ikke vil og kan være med i, omfatter blandt andet behandlingen af asylansøgere i Danmark – for eksempel 24-års­reglen, ydelser og regler for familiesammenføring.

»Hvis Dublin-konventionen bliver genforhandlet, og man finder frem til et nyt system, så kan Danmark tilslutte sig – uanset om vi har et forbehold eller ej, og uanset om det bliver et ja eller et nej ved folkeafstemningen den 3. december,« fastslår den forhen­værende udenrigsminister overfor Berlingske.

I den aftale om folkeafstemningen, som er indgået mellem Folketingets fem ja-partier, står det udtrykkeligt, at Danmark fortsat skal være med i Schengen-samarbejdet og Dublin-forordningen.

»Vejen frem er at sørge for en effektiv behandling af asylansøgere ved modtagelsen, så man kan sortere flygtninge fra migranter. Og så en fælles fordeling. Det vil helt klart være i Danmarks interesse at være med i,« siger Martin Lidegaard, som fremhæver, at en retfærdig fordeling også vil betyde, at EU vil kunne tage imod flere »ægte« flygtninge og mere effektivt forhindre, at migranter opholder sig illegalt i EU.

Per Lachmann, ekspert i forbehold og EU-jura og tidligere rådgiver i Udenrigsministeriet, er enig med Martin Lidegaard:

»Tanken om, at forbeholdet skulle forbyde deltagelse i de her ting på mellemstatsligt grundlag, er simpelthen en misforståelse.«

»Vi har utvivlsomt haft meget glæde af at være med i Dublin-forordningen, fordi vi har sendt langt flere ud af landet, end vi har modtaget. Og når samarbejdet bryder sammen, som det ser ud til at gøre nu, så kan vi ikke sende flygtninge ud, medmindre vi kommer med i det nye samarbejde,« siger han.

For nylig viste en Gallup-måling i Berlingske, at et stort flertal af danskerne går ind for en overordnet fælles fordeling af flygtninge. SFs udenrigsordfører, Holger K. Nielsen (SF), håber på et nyt effektivt system, som Danmark kan tilslutte sig. Men et stort flertal i Folketinget er imod. Venstres EU-ordfører, Morten Løkkegaard, erkender, at Danmark vil kunne være med uden at bryde med retsforbeholdet.

»Men vi er gået til valg på at stramme udlændingepolitikken. Og når man begynder at arbejde med kvoteordninger, ender vi i en situation, hvor vi ikke selv har styr på antallet, der kommer hertil,« siger han.

Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen (DF), kalder det »en katastrofe«, hvis det skulle lykkes at etablere en fælles fordeling af flygtninge i EU.

»Det vil være en åben invitation til flere fra Afrika og Mellemøsten. Og jeg tror ikke på, at Danmark vil slippe billigere. Det skal vi holde os langt væk fra,« siger han.

Socialdemokraternes udlændingeord­fører, Dan Jørgensen (S) siger, at Socialdemokraterne ikke ønsker, at Danmark deltager i en fordeling – uanset om man kan »skrue en holdbar juridisk ordning sammen« .

»Det er et område, hvor vi bestemmer bedst selv i Danmark,« siger han.