De Radikale er stadig tilhænger af at skrive internationale konventioner ind i dansk lovgivning, selv om partiet har bøjet sig for en fælles regeringsbeslutning om at gøre det modsatte.
De Radikale har tabt den interne kamp i regeringen om at få skrevet den internationale børnekonvention ind i dansk lovgivning. Det erkender menneskerettighedsordfører Lone Loklindt (R).
Men selv om slaget er tabt i første omgang, går de Radikale fortsat ind for at få børnekonventionen indskrevet.
»Det er vores grundholdning, men man skal jo være enige i regeringen. Jeg er ærgerlig over, at man ikke har valgt at inkorporere (indskrive, red.),« siger hun.
Regeringen har sagt nej til at skrive børnekonventionen og andre internationale konventioner ind i dansk lovgivning, selv om et regeringsnedsat udvalg ellers anbefaler det.
Justitsminister Mette Frederiksen (S) begrunder beslutningen med en frygt for, at magten forskydes.
»Som der også er givet udtryk for i udvalgets betænkning, vil inkorporering indebære en risiko for en forskydning af kompetence fra Folketinget og regeringen til domstolene. Og det er for regeringen vigtigt at fastholde de folkevalgtes ansvar for overholdelsen af vores internationale forpligtelser,« skriver hun i kommentar til Berlingske Nyhedsbureau.
Regeringens beslutning er grundlæggende fornuftig, mener tænketanken Justitia. Dog ville det klæde justitsminister Mette Frederiksen at gå langt mere offensivt til værks, mener direktør Jacob Mchangama.
»Jeg synes, at det er meget defensivt af regeringen, at den ikke går ud og tager en debat og forklarer, hvorfor man har valgt ikke at inkorporere, når man nu har nedsat et udvalg, der er kommet med en lang og grundig betænkning om emnet,« siger han.
Jacob Mchangama deler Mette Frederiksens frygt for magtforskubning.
»Jeg synes, at regeringens skridt i vidt omfang er fornuftigt. Jeg så gerne, at man havde inkorporeret torturkonventionen, fordi der er tale om en meget væsentlig menneskerettighed, men jeg er enig i, at der er risiko for en magtglidning mellem lovgivere og domstole og måske også lovgivere og internationale organer, hvis man inkorporerer de øvrige konventioner,« siger han.
Selv om Lone Loklindt ønsker børnekonventionen og andre konventioner skrevet ind i dansk lovgivning, har det ikke den store betydning i praksis.
»At vi ikke inkorporerer, betyder ikke, at vi er mindre bundet af menneskerettigheder og konventionerne,« siger hun.
Den udlægning er Enhedslisten helt uenig i. Retsordfører Pernille Skipper (Ø) mener, at det har en synlig betydning for den enkeltes hverdag, hvis konventionerne skrives ind i dansk lovgivning.
»Grundlæggende ville det jo betyde et øget fokus på de grundlæggende rettigheder, når kommunerne konkret skal træffe beslutninger, og domstolene konkret skal fortolke lovgivning,« siger hun.
Jacob Mchangama er enig.
»Når man ikke inkorporerer, får konventionerne ikke den samme gennemslagskraft. Man kan sige, at da Den Europæiske Menneskerettighedskonvention blev inkorporeret i dansk ret, fik den en større gennemslagskraft. Domstolene henviste langt oftere til den, og borgerne blev mere opmærksom på den,« siger han og uddyber:
»I yderste konsekvens betyder det, når man har inkorporeret en konvention, at den rent faktisk kan tilsidesætte anden almindelig dansk lovgivning, hvis der er en klar modstrid«.
