Regeringen vil hive borgere ud af kontanthjælp. Men socialrådgiverne ved ikke, hvor de så skal sendes hen.

København. At vriste borgere fri af en årelang kontanthjælp er en svær affære, fordi for mange er der ikke et tilgængeligt alternativ.

Sådan lyder det fra Dansk Socialrådgiverforening.

Socialrådgiverne er kritiske over for et forslag fra regeringen om at afklare borgere, der har modtaget kontanthjælp i mindst fire år.

Regeringens intention er at flytte modtagerne væk fra kontanthjælpen. Til formålet skal bruges 300 millioner kroner fra satspuljen.

- De 300 millioner kroner vil ikke få mennesker væk fra kontanthjælp og videre i systemet.

- For kriterierne for at komme i fleksjob, ressourceforløb og førtidspension er blevet snævre og svære at leve op til, siger formand for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau.

Hvis kontanthjælpsmodtagerne kan arbejde, skal de ifølge regeringen i gang med et forløb, som kan skaffe dem en form for reel beskæftigelse.

De, der ikke kan varetage et almindeligt arbejde, skal sendes videre i fleksjob, på førtidspension eller i ressourceforløb.

Folk på årelang kontanthjælp har ofte en psykisk sygdom, svære sociale problemer eller et handicap, der endnu ikke er grundigt dokumenteret, forklarer Majbrit Berlau fra Dansk Socialrådgiverforening.

Det er uden tvivl vigtigt, at deres sagspapirer bliver gennemgået, og at deres situation bliver afklaret, understreger hun.

Det samme gør formanden for KL's arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg, Thomas Kastrup-Larsen (S).

- Det er positivt, at man vil afsætte flere penge til sagsbehandlingsområdet.

- Men vi må sige, at vi har arbejdet målrettet med de her mennesker i en lang periode, siger Thomas Kastrup-Larsen.

Han fremhæver, at kommunerne de seneste år har løftet mange kontanthjælpsmodtagere videre til arbejde eller uddannelse.

At få resten med på vognen bliver svært, forventer han.

- Nogle er på kontanthjælp, fordi de har været syge i en lang periode og har psykiske problemer, men ikke har kunnet kvalificere sig til eksempelvis en førtidspension, siger Thomas Kastrup-Larsen.

/ritzau/