De Radikale peger på gruppeformand, Marianne Jelved, som partiets statsminister-kandidat. Der sker i lyset af Social-demokraternes dårlige meningsmålinger.

- Vi stiler selvfølgelig efter at få så mange mandater som overhovedet muligt, sagde Marianne Jelved fredag efter et møde i partiets folketingsgruppe.

- Lige nu står vi pænt i meningsmålingerne, og det har vi gjort et stykke tid. Vores ræsonnement er følgende: Hvis der efter et valg er brug for Det Radikale Venstres mandater, så foregår forhandlingerne med udgangspunkt i vores politik. Det er politikken som er afgørende for, hvor og hvordan de radikale mandater placeres. Hensigten er, at vi dermed kan bidrage til at bryde blokpolitikken i Danmark, sagde Marianne Jelved.

Udmeldingen kommer dagen efter, at Socialdemokraterne måtte se deres parti ryger endnu længere ned i meningsmålingerne, og åbner op for muligheden for en kommende VKR-regering efter næste valg.

/ritzau/tik