Hvis Enhedslistens alternative lovforslag om børnechecken kan rejse et flertal i Folketinget, er regeringen i realiteten nødsaget til at acceptere det. Ellers risikerer den et mistillidsvotum, vurderer eksperter i forfatningsret.
Enhedslistens lovforslag om en løsning på problematikken om børnechecken bliver modtaget positivt af de borgerlige partier, og hvis alternativet til regeringens eget lovforslag bliver vedtaget, er regeringen de facto tvunget til at acceptere det. Eller kan den blive tvunget til gå af.
»Regeringen kan sige til Folketinget, at den ikke vil stadfæste loven, og så må regeringen imødese, at der kan komme et mistillidsvotum, og så kan den blive tvunget til at gå af,« vurderer Søren Højgaard Mørup, professor ved Aarhus universitet og ekspert i forfatningsret.
Enhedslistens lovforslag, der vil gøre børnechecken betinget af, at man har børn i Danmark, vægter juridisk set tungere, end det beslutningsforslag, der er fremsat af de Konservative, og som opfordrer regeringen til at bevare de nuværende optjeningsprincipper for at få børnepenge. Regeringen har erklæret, at den vil ignorere de Konservatives beslutningsforslag, hvis det vedtages 3. april, og det er i regeringens fulde ret, da et beslutningsforslag kun er en opfordring til regeringen. Et vedtaget lovforslag kan i princippet også afvises af regeringen ved ikke at stadfæste loven, men det vil være højst usædvanligt og det samme som at udskrive valg, vurderer Jørgen Albæk Jensen, professor ved Aarhus universitet og ekspert i forfatningsret.
»Hvis den borgerlige fløj skulle beslutte sig til at gå med til at støtte sådan et lovforslag, og regeringen nægter at stadfæste det, så vil jeg tro, at det vil udløse et mistillidsvotum,« siger han.
I Enhedslistens lovforslag vil man udtrykkeligt skrive ind i lovens bemærkninger, at loven risikerer at gå imod EU-retten. Jørgen Albæk Jensen anser det derfor for temmelig usandsynligt, at Venstre og de Konservative vil tilslutte sig et lovforslag, der så direkte udpensler en konflikt med EU-retten.
»Charmen så at sige ved de Konservatives beslutningsforslag er, at det kan man vedtage, også selv om man gjorde det ved lov på den måde, at man kan påstå, at det er i overensstemmelse med EU-retten, og så må det efterfølgende komme på en prøve ved EU-domstolen. Dermed har man ikke udtrykkeligt sagt, at man vil gå imod EU, og det er jo det Enhedslisten forslag,« siger han.
Det har ikke været muligt for Berlingske Nyhedsbureau at få en kommentar fra skatteminister Morten Østergaard (R). Onsdag antydede skatteministeren, at regeringen ville bukke sig for et eventuelt flertal:
»Lov er lov, og lov skal holdes,« sagde han til DR Nyheder.
