De Konservatives forslag om at sænke kontanthjælpen for de unge under 30 år til en ydelse, der svarer til SU, er et godt træk, mener professorer. Det vil styrke incitamentet til at begynde på en uddannelse.
Det kan have en gavnlig samfundsøkonomisk effekt, hvis et nyt forslag fra Konservative bliver til politisk virkelighed. Det skriver Dagbladet Information.
I et udspil til den kommende reform af kontanthjælps-området, som regeringen har lagt op til, foreslår Konservative, at unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år fremover kun skal modtage en ydelse, der svarer til SUen. Det vil sige, at de unge fremover skal leve for 5.662 kroner om måneden før skat, hvor de i dag i gennemsnit får op mod 3.300 kroner mere om måneden.
- Det er meget problematisk rent samfundsøkonomisk at have folk, som godt kunne komme igennem uddannelsessystemet, men som ikke gør det, fordi det er meget attraktivt for dem at få en offentlig ydelse. Så hvad enten der er job eller ej lige nu til de unge, er der i hvert fald uddannelsespladser til dem. Det er en kortsigtet strategi at være på kontanthjælp, fordi det er uddannelse, der giver de langsigtede muligheder for at få beskæftigelse, siger Nina Smith, økonomiprofessor på Aarhus Universitet.
Hendes kollega, tidligere overvismand Torben M. Andersen, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet, er enig.
- Det vil helt sikkert have en effekt. Når man bliver tvunget til at tage stilling til, hvad man vil, så sker der ofte noget, siger han til Information.
De to professorer fremhæver begge gode erfaring med at skære i kontanthjælpen til unge under 25 år, som det skete i midten af 1990erne.
- I 1996-1997 gjorde man det samme, da man satte kontanthjælpen ned for unge under 25 år, og det havde den effekt, at Danmark gik fra at være et af de lande i Europa med den højeste ungdomsarbejdsløshed til at være et af de lande med den laveste ungdomsarbejdsløshed. Så det har en effekt, når man skærer i folks ydelser, siger Nina Smith til Information.
BNB
