Hvis man vil have flere i arbejde, er det fornuftigt at hæve pensionsalderen, siger økonomiprofessor.

København. Regeringen vil rykke på danskernes pensionsalder for at øge den tid, vi er på arbejdsmarkedet. Det skal både øge antallet af personer, som går på arbejde, og samtidig frigøre penge til at finansiere resten af den såkaldte 2025-plan.

Regeringen foreslår, at hæve pensionsalderen for folk der er født efter 1958 fra 67 år til 67,5 år. Og det er da også en særdeles effektiv metode, vurderer professor Bo Sandemann Rasmussen ved Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet.

- Hvis man får en hel årgang til at arbejde et halvt år ekstra, er det omkring 30.000 personer, man kan få i ekstra arbejdsudbud om året. Hvis man kan få folk til at trække sig senere tilbage, er det en ret effektiv metode til at udvide arbejdsudbuddet på, siger han.

Ifølge statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil de flere i arbejde betyde, at man har penge til, at de offentlige udgifter kan stige med en halv procent årligt frem til 2025. Det svarer til 22 milliarder kroner, siger han ved fremlæggelsen af planen.

Der er dog én faktor, som kan spolere regeringens forventninger til effekten at hæve pensionsalderen, siger økonomiprofessoren.

- Når man hæver pensionsalderen, er det usikkert, om folk rent faktisk trækker sig tilbage tidligere. Folk kan jo vælge at selvpensionerne sig før den officielle pensionsalder, siger han.

- Dog har hævelsen af efterlønsalderen tydeligvis vist, at folk har trukket sig senere tilbage end tidligere. Hvis man overfører de resultater til en hævelse af pensionsalderen, tyder det på, at man kan få en hel del af effekten.

Samtidig skal personer, der tjener mere end 300.000 kroner, have et ekstra jobfradrag, hvis de sparer op til deres alderdom.

Endelig skal en ny aldersopsparingsordning øge tilskyndelsen til at spare op sidst i arbejdslivet.

- Der er i dag omkring 750.000 voksne danskere, der slet ikke ? eller ikke i tilstrækkeligt omfang ? sparer op til deres alderdom, skriver regeringen.

/ritzau/