Andreas Karker
Hvis regeringen og fagbevægelsen enes om at skrotte to helligdage, vil det koste 7.000-8.000 jobs i det offentlige plus et ukendt antal jobs i det private.

Det siger Bo Sandemann Rasmussen, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet til bt.dk.

- Hvis man beslutter, at folk skal arbejde to dage mere om året, vil det give fire mia. kr. mere til samfundsøkonomien. De penge kommer primært fra de timelønnede, der vil få mere i løn og dermed betale mere i skat - samt fra den ekstra produktion, som de månedslønnede nok kommer til at give gratis til deres virksomheder, fordi de nok ikke stiger i løn, siger han.




- Den ekstra løn udbetaling vil betyde, at både det offentlige og private virksomheder må fyre folk eller nedlægge stillinger for at få det til at hænge sammen. I det offentlige vil man blive nødt til at fyre 7-8.000 personer. Idéen er så, at de skal kunne få et job i det private i stedet, så væksten sker der.

- Men det vil være vanskeligt i begyndelsen, fordi der er arbejdsløshed nu. Planen vil gå mere og mere op,jo mere vi nærmer os 2020, hvor regeringen forventer, der vil være fuld beskæftigelse.  Men man må sige, det er dårlig timing at lave denne øvelse nu. Den ville have fungeret før krisen, og den vil også fungere om nogle år, når beskæftigelsen er bedre. Men lige nu vil det være et problem at få den til at fungere efter hensigten, siger Bo Sandemann Rasmussen.



Børsen skriver i dag, mandag, at regeringen og fagbevægelsen i al hemmelighed er blevet enige om at fjerne to helligdage. Det afvises dog meget bastant af både LO og Finansministeriet. Ikke desto mindre er helligdagenes afskaffelse dog i spil i de sonderinger, der i øjeblikket foregår mellem fagbevægelsen og regeringen. Og det er meget sandsynligt at i hvert fald Store Bededag ryger.

De økonomiske vismænd skrev i en rapport i 2010 at det er svært at få øget arbejdstid til at fungere efter hensigten, og at det er et bedre instrument at sænke skatten:

'Det er vanskeligt at pege på effektive instrumenter, der kan øge arbejdstiden, fordi den enkelte i vid udstrækning selv kan fastlægge sin arbejdstid. Det er en af årsagerne til, at en ændring af den aftalte arbejdstid ikke kan formodes at slå fuldt igennem på den faktiske arbejdstid. Det mest oplagte instrument til højere arbejdstid er en reduktion af marginalskatterne på arbejdsindkomst,' skrev vismændene.




- Det problem gjaldt især planen med de 12 minutter. Det gælder også til en vis grad for planen med helligdagene, men ikke helt  så meget, siger Bo Sandemann Rasmussen.

Mads Lundby Hansen, cheføkonom i den borgerlige tænketank Cepos, siger:

- Hvis man forestillede  sig, at Lars Løkke vandt næste valg, ville Harald Børsting jo med sikkerhed tordne mod at man fjernede to helligdage.