Hvis en prøveløsladt begår personfarlig kriminalitet, skal det resterende af hans straf automatisk lægges oven i den nye dom, lyder et fælles forslag fra de borgerlige partier.

Det kan og skal ikke accepteres, hvis en prøveløsladt person begår vold eller anden personfarlig kriminalitet, mens vedkommende er ude på prøve, mener de borgerlige partier på Christiansborg.

De fremsætter derfor onsdag et nyt beslutningsforslag, der skal sikre, at prøveløsladte, som begår personfarlig kriminalitet, automatisk får udløst det resterende af deres straf, når han eller hun bliver dømt på ny.

»Personfarlig kriminalitet er så krænkende og ødelæggende, og det efterlader meget konkrete ofre med ar på krop og sjæl resten af livet. Så personfarlig kriminalitet vil vi under ingen omstændigheder acceptere,« siger Tom Behnke (K), retsordfører for Det Konservative Folkeparti.

»Når man bliver prøveløsladt, skal man derfor vide, at man skal holde sig i skindet og lade være med at begå ny kriminalitet,« siger han.

Det er Venstre, Dansk Folkeparti, de Konservative og Liberal Alliance, som fremsætter beslutningsforslaget i Folketingssalen onsdag.

Som det er i dag, forklarer Tom Behnke, er det ikke altid, at reststraffen bliver udløst ved ny kriminalitet. Det sker kun automatisk, hvis der er tale om en tilsvarende form for kriminalitet, altså hvis en dømt tyv bliver dømt for et nyt indbrud.

Ifølge Karsten Lauritzen (V), retsordfører for Venstre, er det nødvendigt at skærpe reglerne:

»Hele formålet med prøveløsladelser er, at kriminelle skal vise, at de kan opføre sig ordentligt. Vi kan selvfølgelig ikke have en situation, hvor en prøveløsladt udøver vold eller voldtægt, uden det har kontante konsekvenser, »forklarer han.

Peter Skaarup (DF), retsordfører for Dansk Folkeparti, peger på, at det kan have en præventiv effekt, hvis reststraffen udløses, når der er tale om vold.

»Jeg anser det for at være det mest naturlige i verden, at reststraffen bliver udløst, når en person på prøveløsladelse for eksempel slår en sagesløs ned eller begår voldtægt. En kriminel skal være helt sikker på, at hvis vedkommende begår grov kriminalitet under prøveløsladelsen, ja, så falder hammeren hårdt. Det kan have en præventiv effekt,« siger Peter Skaarup.