Lægevidenskaben bliver stadig bedre til at målrette behandlinger mod særlige sygdomme, og derfor bliver dilemmaet med at skulle prioritere den dyre medicin kun større, siger overlæge og næstformand i Etisk Råd.

Ny medicin, der årligt løber op i flere hundrede millioner kroner til behandling af relativt få patienter, er noget politikere, myndigheder og fagfolk i stigende grad må forholde sig til.

Medicinudgifterne stiger, og da regionerne samtidig planlægger besparelser, betyder det, at den dyre medicin risikerer at udhule den øvrige behandling i sygehusvæsenet.

»Jeg ser prioriteringsspørgsmålet som et af sundhedsvæsenets allerstørste problemer. Og det bliver kun større,« siger overlæge og næstformand i Etisk Råd, Gorm Greisen.

Debatten om den dyre medicin, der risikerer at vælte budgetterne, er blusset op igen, efter Information har bragt historien om en ny medicin mod cystisk fibrose (CF). Medicinen koster to millioner kroner om året per patient og forventes snart at blive godkendt i Danmark.

»Dilemmaet består i, at der er nogle bestemte patienter, som kan have gavn af en medicin, men samtidig bliver den økonomiske byrde så stor, at medicinen ikke kan rummes inden for de eksisterende rammer. Derfor; vil man give medicinen, bliver man nødt til at finde pengene et andet sted,« siger Gorm Greisen.

Han forudser derfor to mulige fremtidsscenarier:

»Man kunne forestille sig en bred, offentlig debat, der gør det politisk muligt at gennemføre prioriteringer, hvor man sætter et økonomisk loft for, hvor meget man kan betale for den enkelte. Eller også bliver der på længere sigt henholdsvis en skrabet offentlig sektor samt en privat sektor, hvor folk kan købe det, de har råd til.«

Det nye middel mod cystisk fibrose har samtidig sat gang i debatten om et såkaldt prioriteringsinstitut, der skal hjælpe myndighederne med at vurdere, om prisen på et lægemiddel stemmer overens med effekten, eller om der er billigere alternativer, som er næsten lige så gode.

Men både Venstre og Dansk Folkeparti afviser initiativet.

»Hvis man er syg, og der er tilgængelig medicin, så bør lægerne ordinere den medicin,« siger Venstres sundhedsordfører, Jane Heitmann (V), der peger på, at stadig dyrere medicin vil komme til at indgå i forhandlingerne mellem regionerne og regeringen.

Ifølge Cystisk Fibrose Foreningen vil 75 procent af de 470 danske CF-patienter kunne benytte det nye lægemiddel, Orkambi, og derfor kan den samlede regning for medicinen potentielt ende på 800 millioner kroner om året.

Men selv om udgifterne kan beløbe sig til knap en milliard, afviser Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt (DF), tanken om et prisloft.

»Vi ønsker ikke at prissætte, hvor dyr en medicin må være, for at vi køber den hjem - uanset effekten,« siger hun.

Omvendt mener sundhedsøkonom Jakob Kjellberg, at det nye lægemiddel netop understreger behovet for en prioriteringsenhed.

»Udfordringen er jo, at når man skal ud at skære andre steder i sundhedsvæsenet for at få råd til dyr medicin, så skærer man jo også noget behandling væk. Det kan betyde, at man taber endnu flere leveår end dem, man vinder, når man vælger de her meget dyre produkter,« siger han.

Som det er i dag, er det Koordineringsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin (KRIS), der vurderer al ny medicin, inden sygehusene må købe det. Rådet må ikke se på prisen, uanset hvor dyr medicinen er.