Emnet er velfærd, når Helle Thorning-Schmidt og Morten Østergaard på vegne af SR-regeringen tirsdag kl. 11 fremlægger et nyt forslag, der indeholder 39 milliarder kroner i velfærdsforbedringer.

Det forestående folketingsvalg er tæt på, og velfærdspakken kan være være den sidste sten, regeringen har planlagt at ryste ud af skoen, inden valget udskrives.

Flere kommentatorer mener, at udspillet betyder, at valget først udskrives senere på ugen eller potentielt først efter sommer. Et udspil som dette skal have lov til at sætte sig hos vælgerne, før valgbomben smides.

Andre, herunder BTs politiske kommentator Søs Marie Serup, mener, at det netop vil være en oplagt mulighed at udskrive det nu, hvor så mange har forudsagt, at det ikke vil komme.

»Når man er bagude, skal man køre folk over med en damptromle, hvis man skal foran, og det vil det være, hvis hun bare trykker på knappen nu,« siger hun til BT.

Læs også:

Følg med i livesignalet øverst i artiklen, der sendes direkte fra pressemødet.

Følg med på iPhone og iPad her: (Mobillink virker KUN til iPhone og iPad)