For præsterne har nemlig ikke nogen problemer med, at den kunstigt skabte helligdag bliver afskaffet.
- Rent teologisk er det rigtigt svært at argumentere for at bevare St. Bededag, fordi det er en helligdag, der ikke knytter sig til en begivenhed i kristendommen, siger Karen-Bolette Berg, sognepræst i Lindehøj Kirke i Herlev.
Den holdning deler sognepræsten med kolleger i henholdsvis Viborg og København. Det viser en mindre rundringning, som bt.dk har foretaget.
Her peger alle sognepræsterne på, at eftersom St. Bededag ved kongelig forordning blev lovfæstet tilbage i 1686 som en ekstraordinær bededag for hele riget, ser de ingen problemer i at afskaffe helligdagen.
Men bliver dagen afskaffet, vil det ramme mange familier, hvis børn skal konfirmeres. Navnet Store Bededag kan nemlig snildt skiftes ud med Store Konfirmationsdag.
Rigtig mange familier vælger nemlig at lade deres børn blive konfirmeret den dag. Det skyldes især, at der ligger en hel weekend efter St. Bededag. Det gør det også lettere at samle familien, hvis den er spredt over store dele af landet, end hvis børnene bliver konfirmeret på en søndag.
- Jeg konfirmerer de fleste af mine konfirmander St. Bededag. Det er familierne rigtig glade for, fordi de slipper for at tage en skoledag ud for at holde Blå Mandag, siger Andreas Christensen, sognepræst ved Frihavns Kirken på Østerbro i København.
I Jylland er St. Bededag også en populær dag at blive konfirmeret på. Det bekræfter sognepræst Marianne Koch fra Viborg Domkirke. Hun peger på, at mange familier kan få problemer med at holde deres barns konfirmation hvis St. Bededag afskaffes.
-Der er mange familier, som kommer i knibe, fordi de for lang tid siden har bestilt festlokaler, fordi der ikke er så mange af forsamlingshuse og andet her ovre, siger Marianne Koch.
Til gengæld viser beregninger fra DA og Dansk Erhverv, at arbejdsudbuddet øges med 10.000 personer, og kan indbringe knap 2 mia. kroner, hvis St. Bededag bliver afskaffet.
