Politisvigt presser minister

Justitsminister Brian Mikkelsen (K) skal redegøre for skjulte politisvigt og voksende sagspukler hos domstolene på møde om politireformen.

Brian Mikkelsen kommer under hårdt pres, når han onsdag formiddag holder det første opfølgningsmøde, efter forligskredsen for kort tid siden skød ekstra 843 millioner kroner ind i politireformen.

For det bliver ikke solstrålehistorier om flere betjente på gaden, der sætter dagsordenen, men derimod skjulte politisvigt samt lange ventetider ved domstolene, der kommer til at præge mødet.

Både Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti forlanger svar på, hvorfor 26 sager om politisvigt hos Midt- og Vestsjællands Politi ikke blev nævnt i en redegørelse om politisvigt i forbindelse med politireformen.

DF's retsordfører Peter Skaarup kræver, at alle svigtsager bliver lagt frem på bordet én gang for alle. Og partiet vil også have undersøgt om, der ligger sager i ministeriet, som er blevet overset.

- Det er alvorligt og utidigt, at der er noget, der ikke er med, når man laver en redegørelsen om svigtsager. Politikredsene må igen fortælle, om der ligger nogle sager i skufferne, for alt skal frem. Ligger der noget i ministeriet, skal det også frem. Der skal ikke komme mere om et halvt år, for vi skal have det fulde billede af, hvad der gik galt med politireformen, siger Peter Skaarup, retsordfører for Dansk Folkeparti.

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: