Løftebrudssnakken, som har fulgt regeringen som en skygge siden 2011, har skræmt alle partier fra at love vælgerne noget. Derfor forudser politisk kommentator Thomas Larsen en løftefri valgkamp.

Man må ikke love noget, man ikke kan holde - det ser ud til at være en barndomslære, som vælgerne har holdt fast ved.

Derfor har oppositionens konstante anklager om regeringens løftebrud ikke bare skadet regeringspartierne, men hele den politiske debat, vurderer Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen på dagen for Socialdemokraternes fremlæggelse af et valggrundlag uden løfter.

»Det virkelig triste er, at løftebrudsdiskussionen kaster så lange, mørke skygger ind over de enkelte partier og partiledere, at de næsten ikke tør mene noget som helst - og heller ikke vil sige til os, hvad de står for. Det, synes jeg, er et stort problem i den her valgkamp,« siger Thomas Larsen.

Han henviser til den planlagte betalingsring om hovedstaden og øget ulandsbistand som nogle af de løfter, Socialdemokraterne ikke formåede at holde, da partiet trådte i regering med de Radikale og SF. Ulandsbistanden blev ellers en del af regeringsgrundlaget - man ville hæve den til én procent af BNI mod de nuværende 0,8 procent.

I det valggrundlag, statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) fredag har fremlagt, fremgår det, at Socialdemokraterne ikke mener, at »der er råd til at hæve udviklingsbistandens andel af BNI i den kommende valgperiode«.

Det ti punkter lange valggrundlag indeholder ingen løfter.

»Når Socialdemokraterne holder sig på lang, lang afstand af løfter, så er det selvfølgelig fordi, at partiet er blevet martret af løftebrudsdiskussionen siden 2011,« siger Thomas Larsen og tilføjer:

»Derfor ved man i Socialdemokraternes top, at det nærmest er forbundet med livsfare at udstikke nye løfter til vælgerne. Der vil simpelthen være alt for mange vælgere, der ikke tror på det.«

Eller som finansminister Bjarne Corydon (S) tørt konstaterer det på fredagens pressemøde i Aarhus: »Der skal jo være flertal, før vores valggrundlag kan blive til noget.«

Selvom det især er Socialdemokraterne, der har været genstand for oppositionens løftebrudsanklager, vurderer Thomas Larsen, at diskussionen har skræmt samtlige partier fra at fremsætte noget, der kunne lugte af et løfte.

»Der er rigtig mange partiledere, der har noteret sig, at man kan komme til at brænde fingrene meget alvorligt på løfter, hvis man ikke kan opfylde dem. Det med at love noget, man ikke kan holde, det kan kaste et parti ud i en kæmpe troværdighedskrise. Derfor holder de sig fra det.«