SF vil forbedre forholdene for voldtægtsofre og foreslår konkret at gøre det muligt at straffe for uagtsom voldtægt. Både S, DF og Enhedslisten er åbne for at se på det, mens V henholder sig til, at Straffelovrådet tidligere har afvist det.

De ansatte på et pizzaria ved Rådhuspladsen i København har på fornemmelsen, at noget er helt galt. Det er midt om natten, da de ser en 17-årig drøn-beruset pige blive løftet op af en mand, som bærer hende tværs over gaden og ned i en kælderskakt. På vejen taber hun en sko. De følger efter og griber nærmest manden på fersk gerning i færd med at have sex med pigen, der kaster op imens.

Manden bliver anholdt, tiltalt, men nægter sig skyldig. Det var frivilligt, lyder hans udlægning, og pigen forklarer i retten, at hun ikke kan huske, om hun sagde tydeligt fra, for »jeg var jo helt væk«. Og det er tvivl nok – manden bliver frikendt, skriver Berlingske.

Sagen, der dengang blev beskrevet i flere medier, er fra 2008, og det er den type sager, der ifølge SFs retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), viser behovet for en ny paragraf i straffeloven, der kriminaliserer uagtsom voldtægt. Altså, at mænd skal kunne straffes, hvis omstændigheder i sagen tydeligt peger på, at der ikke var tale om frivillighed, til trods for at der måske aldrig blev sagt tydeligt nej.

Debatten er ikke ny – flere gange har spørgsmålet om uagtsom voldtægt været oppe at vende – men nu åbner flere partier på tværs af Folketingssalen op for at undersøge muligheden for at indføre denne særskilte paragraf, som har eksisteret i Norge siden 2000.

»I Norge mener man, at det har øget antallet af voldstægtsanmeldelser, men det har ikke givet væsentligt flere domme, så skrækken for, at man ender med bare at dømme mænd i flæng, er ubegrundet. Men jeg synes også, det er noget værd, hvis man får gjort et indhug i mørketallet,« siger Karina Lorentzen Dehnhardt til Berlingske.

Hun har fremsat et beslutningsforslag, der ikke kun sigter mod en kriminalisering af uagtsom voldtægt, men også pålægger regeringen at forbedre forholdene for voldtægtsofre, eksempelvis via efteruddannelse af politifolk og sundhedspersonale. Samlet er håbet, at det vil få flere til at anmelde og sikre, at flere sager ender med dom. I dag gælder det kun hver femte af de cirka 500 årlige voldtægtsanmeldelser.

Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen (S), er åben for at se på forslagene:

»Vi er meget optaget af at diskutere, hvordan vi kan forbedre forholdene for voldtægtsofre, og jeg vil ikke afvise, at vi også kan se på ny lovgivning. Vi undersøger gerne, om det her forslag kan føre til flere anmeldelser. Men det er et svært felt, og vi skal sørge for, at det at give kvinderne en større beskyttelse ikke betyder, at nogen bliver uretmæssigt dømt,« siger Trine Bramsen.

Hos Enhedslisten medgiver retsordfører Pernille Skipper (Ø), at det er et kompliceret område at lovgive på, men partiet er klar til at se på kriminaliseringen af uagtsom voldtægt.

»Vi er umiddelbart positive over for, at man får sådan en paragraf. Der har desværre været eksempler på, at gråzonen mellem forsæt og uagtsomhed kan føre til, at nogle mennesker bliver frikendt, selv om der er tale om en forulempelse og en voldtægt. Men det er ikke sort-hvidt,« siger hun og bakker desuden kraftigt op om at forbedre voldtægtsofres møde med systemet, som i hendes øjne langtfra er tilfredsstillende i dag.

DFs retsordfører, Peter Skaarup (DF), fastslår, at en sådan paragraf naturligvis skal udformes, så den ikke risikerer at ramme uskyldige:

»Men med den rigtige afgrænsning synes vi, at det vil være fornuftigt. Kan de her initiativer være med til at få flere kvinder til at anmelde voldtægt, så er der ingen tvivl om, at det vil være godt,« siger han og tilføjer, at der samtidig bør kigges mere overordnet på straffene for voldtægt, der i dag ligger »alt for lavt«.

Også Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen (V), mener, at de idømte straffe generelt er for lave – han afviser imidlertid at lovgive om uagtsom voldtægt og henviser til, at Straffelovrådet i en betænkning i 2012 talte imod det.

»Vi er selvfølgelig optagede af at beskytte ofrene for voldtægter, men det skal vi først og fremmest gøre ved væsentligt højere idømte straffe. Vi er tilbageholdende over for at udvide voldtægtsbegrebet. Straffelovrådet har ikke anbefalet det, og dem læner vi os op ad,« siger han.