Sociale medier er blevet et direkte kommunikationsled mellem politikere og vælgere. Men politikerne risikerer at blive kedelige af det, mener ekspert.

Politiske synspunkter bliver sprøjtet ud på sociale medier som Facebook og Twitter, hvor borgere og journalister kan følge med i, hvad politikerne mener. Det gør afstanden mellem politiker og borger kortere, men udfordrer samtidig politikerne, fordi de på en gang kommunikerer til borgere og pressen – og konstant skal stå på mål for det.

- Det svarer til, at politikere altid havde pressen med til ethvert vælgermøde, diskussion eller debat. Det skaber et krav om, at de skal kunne stå på mål for hvert et lille pip, de kommer med - de kan ikke lave fodfejl, som ikke bliver set, »liket« og hængende, siger internetpsykolog Anders Colding-Jørgensen, der er kommunikationsrådgiver og ekstern lektor på IT Universitetet.

Han frygter, at politikerne på grund af den intense overvågning bliver mere forsigtige og »kedelige« i deres dialog på de sociale medier.

- På den ene side er der dialogen med meningsfæller og modstandere og på den anden side kommunikationen til pressen. De sociale medier er ikke bare en dialog med vælgere, det er også en platform, hvor politikere kan lægge »guf« ud til journalister, der er på jagt efter historier at skrive. Derfor er der nok ingen politikere, der skriver noget på Facebook uden at tænke på, hvordan det kan blive modtaget af pressen, siger Anders Colding-Jørgensen.

I dag er 92 procent af Folketingets medlemmer på Facebook - svarende til 164 ud af 197 - mens 89 folketingsmedlemmer benytter Twitter, viser en opgørelse på bloggen digitalkommunikation.net. På Twitter kan politikerne skrive helt korte opdateringer til deres »følgere«.

- Selvom valgkampen er forbi, så ser det ud til, at udvekslingen af politiske synspunkter fortsætter på de sociale medier. De sociale medier er ved at indskrive sig som en central del af kommunikationen mellem vælgere og politikere, skriver Troels Strægaard Runge på sin blog om opgørelsen. Han er indehaver af webbureauet Axiome New Media, hvor han i mange år har arbejdet med internettet som kommunikationskanal.

Selvom politikerne kan blive »kedelige« af at være på Facebook og Twitter, så er den nye slags kommunikation positiv, fordi den på den anden side giver borgerne mulighed for at blive hørt, stille spørgsmål og få svar, mener Anders Colding-Jørgensen.

- Det er alt andet lige positivt, at vejen fra politikerne – de personer, som træffer beslutningerne – til borgerne dermed bliver kortere. Det er et plus, at politikerne ikke sidder i isolerede bobler, siger han.