Peter Skaarup (DF), Pernille Skipper (EL), Martin Lidegaard (R) og Jonas Dahl (SF).
Peter Skaarup (DF), Pernille Skipper (EL), Martin Lidegaard (R) og Jonas Dahl (SF).

Vederlagskommissionen lægger op til at forringe pensionsvilkårene for fremtidige generationer af folkevalgte. Men flere partier er parate til allerede at ændre på pensionen for de nuværende folketingspolitikere.

Et længe ventet opgør med politikernes lukrative pensionsvilkår tager mandag sin begyndelse.

Klokken 11 præsenterer den såkaldte vederlagskommission nemlig sine anbefalinger til, hvordan de folkevalgtes løn- og pensionsforhold kan ændres, og det står allerede klart, at forringelser af pensionsvilkårene er et centralt element i rapporten.

Kommissionen lægger op til at skære i politikernes pension for de kommende generationer, men flere partier erklærer sig nu parate til at ændre på pensionen med det samme, så ændringerne allerede kommer til at gælde for de politikere, der sidder i Folketinget nu.

SF ser gerne, at pensionsalderen for politikere sættes op, så snart det kan lade sig gøre. I dag er reglerne sådan, at politikere, der er valgt til Folketinget før 1. juli 2007, kan få udbetalt en del af deres folketingspension som 60-årige, mens de, der er valgt efter 2007, kan få deres pension, når de når efterlønsalderen – altså før folkepensionsalderen.

Reglerne sikrer politikerne gunstigere pensionsvilkår i forhold til resten af befolkningen, hvor pensionsalderen stiger i takt med levealderen, og det bør laves om, mener SFs gruppeformand, Jonas Dahl.

»Man kan ikke argumentere for, at vi skal have en særligt fordelagtig pensionsalder. Derfor synes jeg, at man skal ændre reglerne hurtigst muligt, så de flugter med vilkårene for resten af befolkningen, og så de også gælder for os, der sidder i Folketinget nu,« siger han.

Også Dansk Folkeparti er fortalere for at matche politikernes pensionsalder med befolkningens.

»Vi vil gerne støtte alt, der trækker i retning af, at folketingspolitikere behandles som resten af borgerne i Danmark. Og de ændrede pensionsvilkår bør absolut gælde for de politikere, der sidder i Folketinget nu. Jeg kan ikke se nogen grund til, at man ikke tager fat på det med det samme,« siger gruppeformand Peter Skaarup.

Hos de Radikale er det »helt afgørende«, at politikernes pensionsalder bliver sat op, og også her lægges der op til, at ændringen skal gælde for de nuværende folketingspolitikere – men kun for en del af dem.

»Pensionsalderen skal være den samme for politikere som for andre danskere. Derfor er vores udgangspunkt, at den skal sættes op til 67 år, så den svarer til folkepensionsalderen. Og det skal gælde for alle politikere, der er 52 år og nedefter, så det indfases gradvist,« siger finansordfører Martin Lidegaard.

Men hvorfor vil I have en grænse på 52 år – bør det ikke bare gælde for alle de folkevalgte?

»Nej, for vi synes ikke, det ville være rimeligt over for de ældre folketingspolitikere, der har kalkuleret med de gamle regler,« siger Martin Lidegaard.

»Meget, meget lukrative pensionsforhold«

Enhedslisten vil ligesom Dansk Folkeparti og SF ensrette de nuværende politikernes pension »fuldstændig« med befolkningens, siger gruppenæstformand Pernille Skipper.

»Der er et kæmpe behov for at få gjort op med de her meget, meget lukrative pensionsforhold for politikerne, og selvfølgelig skal det gælde for dem, der sidder i Folketinget nu,« siger hun.

Enhedslisten har udarbejdet et beslutningsforslag om at indføre Vederlagskommissionens anbefalinger på pensionsområdet, som partiet vil fremsætte, hvis regeringen ikke selv kommer med et lovforslag, der gør op med de favorable politikerpensioner, fortæller Pernille Skipper.

Hos Liberal Alliance er holdningen, at politikernes samlede lønpakke hverken skal forbedres eller forringes.

»Derfor er de overordnede principper om at sætte pension og eftervederlag ned for så til gengæld at sætte lønnen op, fornuftige,« siger gruppeformand Simon Emil Ammitzbøll.

Kommissionen lægger op til, at det kun er den næste generation af politikere, der skal have forringede pensionsvilkår – er det fornuftigt?

»Det vil jeg jo så svare nej til, eftersom vi i udgangspunktet hverken ønsker en samlet bedre eller en samlet dårligere lønpakke, mens vores intention samtidig er, at folk skal have pengene, mens de udøver funktionen og ikke bagefter,« siger Simon Emil Ammitzbøll.

Da opbakningen smuldrede

Det var Socialdemokraterne, Venstre, de Radikale, SF og de Konservative, der i 2014 besluttede at nedsætte Vederlagskommissionen, og partierne havde på forhånd givet hinanden håndslag på, at de ville »følge indstillingen fra kommissionen«.

Men da Politiken 6. januar omtalte et lækket dokument, der viste, at kommissionen lagde op til en lønstigning på 15 procent til folketingsmedlemmer og ministre, fik de fem partier travlt. Ét efter ét proklamerede de, at de ikke ville lægge stemmer til en så stor lønstigning, og den automatiske opbakning til kommissionens rapport smuldrede.

Det fik kommissionsformand Michael Christiansen til – højst usædvanligt – at blande sig i debatten, som han mente, var »kørt helt af sporet«. Lønstigningerne til politikerne skal nemlig ses i sammenhæng med forringelser i pension og det stærkt omdiskuterede eftervederlag, så der samlet set er tale om et »rent nulsumsspil«, betonede formanden over for DR.

En kilde tæt på kommissionen oplyser til Berlingske, at rapporten ikke vil indeholde en konkret anbefaling om, at politikernes pensionsalder sættes op, sådan som flere partier ellers er fortalere for. Forringelsen består i, at politikerne flyttes over på almindelige pensionsvilkår i stedet for de tjenestemandsvilkår, de har i dag. Det betyder, at de fremover skal betale 17,4 procent i pension om året, hvis anbefalingerne implementeres. Politikerne kan stadig vælge at gå tidligere på pension, men så får de et tilsvarende mindre beløb udbetalt.

S og V er tavse

Hverken Socialdemokraterne, Venstre eller de Konservative har ønsket at udtale sig. Venstres gruppeformand, Søren Gade, skriver i en SMS til Berlingske, at han vil vente med at kommentere Vederlagskommissionens anbefalinger, til han har set rapporten, og regeringen er kommet med sine kommentarer.

Ifølge Berlingskes oplysninger er Venstre åben over for at kigge på pensionsalderen for de nuværende politikere, selv om regeringspartiet ikke officielt vil kommentere pensionsforholdene.

Flere Venstre-folk – heriblandt Søren Gade – har til gengæld udtalt sig om lønstigningen på 15 procent.

»Jeg ser ikke for mig, at der er plads til lønstigninger til hverken folketingsmedlemmer, borgmestre eller ministre. Nu beder man jo om mådehold i den offentlige sektor generelt fra politisk hold. Så må det også gælde os selv,« sagde gruppeformanden ifølge Politiken, efter avisen havde bragt historien om det lækkede dokument.

Inden da havde Venstre stedfortrædende politiske ordfører, Jacob Jensen, dog nået at sige, at regeringspartiet stod fast på at støtte kommissionens anbefalinger.

De modstridende udtalelser førte til, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på et pressemøde efter et regeringsseminar på Kragerup Gods tirsdag blev spurgt til, hvad Venstres standpunkt egentlig er. Og her afskrev statsministeren ikke med det samme kommissionens rapport.

»Det rigtigste er, at det forslag er lagt på bordet og kan ses i sin helhed, inden man konkluderer på det,« lød det fra Lars Løkke Rasmussen.

Socialdemokraternes gruppeformand, Henrik Sass Larsen, har ikke udtalt sig om kommissionens anbefalinger, siden han i forbindelse med Politikens historie afviste den anbefalede lønstigning:

»Jeg siger mange tak, men nej tak. Vi synes ikke tiden er inde til at give så store stigninger,« sagde han til TV 2.

I samme forbindelse skrev de Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, på sin Facebook-profil, at hvis en lønstigning på 15 procent er bundlinjen for kommissionens arbejde, og resten er uforandret, »så holder det ikke«. Til gengæld er han klar til et opgør med pensionsreglerne.

»Vi kender vist alle nogle eksempler på eftervederlag og pensionsregler, der har været urimeligt favorable. Dem skal vi have gjort op med,« lød det fra den konservative formand.

Vederlagskommissionen tæller foruden Michael Christiansen blandt andre tidligere Venstre-integrationsminister Rikke Hvilshøj, tidligere Aarhus-borgmester Louise Gade (V) og kommunaldirektør i Rebild Kommune Jes Lunde, der har siddet i Folketinget for SF.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook