Politikere: EB bør knaldes

  • Politikere: EB bør knaldes - 1

    Ekstra Bladet skaffer årligt millioner til JP/Politikens Hus gennem avisens massage- og escort-annoncer. Samtidig går avisen ikke af vejen for at bringe skandale-historier om rufferi og sexbagmænd. »Dobbeltmoralsk« mener politikere fra begge fløje i folketingssalen. De ser gerne, at Ekstra Bladet stilles for retten og straffes. Arkivfoto (Foto: Thomas Nielsen) Se stort billede

  • Politikere: EB bør knaldes - 3

    (Foto: Jan Jørgensen) Se stort billede

  • Politikere: EB bør knaldes - 4

    (Foto: Scanpix) Se stort billede

Forrige knap 01|02|03 Næse knap

Vrede over Ekstra Bladets sexannoncer. Politikere på begge sider i folketingssalen forstår ikke, hvorfor avisen ikke kan straffes for rufferi.

Ekstra Bladets chefredaktører, Poul Madsen og Bent Falbert, bevæger sig på kanten af rufferi-loven og sikrer med deres daglige sexannoncer, at bagmænd lever fedt på andres ulykke. Det mener flere politikere på Christiansborg.

- Det er dybt forkasteligt, at man tjener penge på den slags. Man udnytter andre menneskers ulykke. Jeg kan ikke forstå, at de gør det. De sikrer, at bagmændene får deres indtjening, siger Julie Rademacher Hansen, ligestillingsordfører for Socialdemokraterne.

I SF er man ikke bange for at gå hårdere til Ekstra Bladet:

- De praktiserer rufferi-virksomhed. Og de aner ikke, om der annonceres for mindreårige eller handlede kvinder, så jeg vil gerne anfægte lovligheden af de annoncer, siger ligestillingsordfører Pernille Vigsø Bagge, der tidligere har stillet forslag om, at Ekstra Bladet skulle gøre opmærksom på, at de ikke ved, hvem der står bag annoncerne.

Avisen på Rådhuspladsen i København henter hvert år omkring 45 mio. kr. ind på sexannoncer, der leder kunder hen til bordeller. Det afslørede B.T. tirsdag.

Læs mere neden for

Dobbeltmoral af værste skuffe
Men det er ulovligt at tjene penge på andres prostitution i Danmark. Derfor skaber sex-annoncerne vrede på Christiansborg, hvor flere politikere mener, at rufferiloven også burde omfatte sexannoncer.

- Det er dobbeltmoral af værste skuffe. Man er ikke bleg for at smide folk på forsiden (som man gjorde med Anni og Erik, red.), mens man skovler penge ind på andres prostitution og bevæger sig på kanten af loven, siger Venstres ligestillingsordfører, Ellen Trane Nørby.

Hun er forundret over, at man kan have en virksomhed, der modtager offentlig støtte til distribution, mens man lever fedt af sex-industrien og måske bryder loven:

- Jeg ved ikke, om man på Ekstra Bladet kan lægge hovedet på blokken og garantere, at man ikke bringer ulovlige annoncer for mindreårige og handlede kvinder, siger Ellen Trane Nørby.

Måske annoncer for handlede kvinder
Hos Enhedslisten er man også forundret:

- Det er svært at forstå, hvorfor de annoncer ikke er omfattet af rufferi-loven, og det er overvejende sandsynligt, at der er annoncer for handlede kvinder, siger ligestillingsordfører Johanne Schmidt-Nielsen.

Beskæftigelsesminter og minister for ligestilling Inger Støjberg mener, at Ekstra Bladet må jo gøre op med sig selv, hvad de ønsker at tjene deres penge på.

- Så længe det, de gør, ikke er ulovligt, er der ikke så meget vi kan gøre, siger Inger Støjberg og fortsætter:

- Men det er da tankevækkende, at de med den ene hånd tjener masser af penge på sexannoncer, når de med den anden kører på med store skandalesager som den med Anni og Erik og andre lignende historier omkring rufferi og sexbagmænd.

Mens ligestillingskollegerne i andre partier på Christiansborg tager skarp afstand fra Ekstra Bladets sexannoncer, kan man hos De Konservative og i Dansk Folkeparti ikke se noget problem i avisens gyldne forretning.

- Det er i orden, hvis man gerne vil prostituere sig, men man skal som formidler være forsigtig. Jeg finder det komisk, at Ekstra Bladet hænger folk ud på forsiden, når man selv tjener penge på det samme, siger Dansk Folkepartis ligestillingsordfører, Marlene Harpsøe.

Svært at håndhæve forbud
Jo, men er det ikke et paradoks, at man gerne må annoncere og på den måde tjene penge på andres prostitution?

- Hvad så med kondomerne, som de prostituerede bruger? Dér tjener kondom-firmaerne jo penge. Det er svært at håndhæve, hvis man indfører et forbud, siger Marlene Harpsøe.

De Konservative er heller ikke klar til at gøre noget ved Ekstra Bladets sexforretning:

- Jeg vil gerne sige, at jeg ikke bryder mig om prostitution, kvindehandel eller bagmændene. Man kan altid diskutere om lovgivningen er, som den skal være, men jeg forholder mig til, at Ekstra Bladet overholder lovgivningen, og jeg forventer, at der bliver grebet ind, hvis det ikke er tilfældet, siger De Konservatives ligestillingsordfører, Helle Sjelle.

Politikerne vil gerne se på, om rufferi-loven er skruet ordentligt sammen, men tøver med at love en strammere lovgivning, da 'man ikke kan lovgive sig ud af alt'. Og bagmænd så vil finde et andet smuthul.

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: