Amalie Linde, amli@bt.dk, Oliver Otte Okstrøm, olok@bt.dk, Mads Kindberg Nielsen, niel@bt.dk
Trods en ny folkeskolereform er der stadig folketingspolitikere bag forliget, der vælger folkeskolen fra. ’Utilstedeligt’, siger Merete Riisager (LA).

Ifølge Riisager har folkeskolen for lidt frihed til at lede, og det går ud over fagligheden.I en Gallup-undersøgelse foretaget for BT er tiltroen til folkeskolens faglighed forsvindende lille.

Kun fire procent mener, at folkeskolen er fagligt bedre end privatskolerne. 41 procent svarer derimod, at eleverne får et større fagligt udbytte af en privatskole fremfor en folkeskole.

- Det er jo slet ikke overraskende. Fri- og privatskoler har bedre muligheder for at skabe et højere fagligt niveau, fordi de har en større frihed til at drive skolen. Så enkelt er det. Forældrene er fuldstændig klar over, hvad klokken har slået. Det er politikerne, der ikke har forstået en brik. De partier, der står bag folkeskoleforliget, skaber en skole, de ikke vil sætte deres børn i, siger Merete Riis-ager.

DELTAG I DEBATTEN UNDER ARTIKLEN

Alle partier i Folketinget på nær Enhedslisten og Liberal Alliance, står bag det nye folkeskoleforlig, som træder i kraft næste år.

Lone Loklindt fra Radikale Venstre, som var med til at lave aftalen, har haft alle sine fire børn i privatskole.

- Jeg mener ikke, at det faglige niveau er højere i en privatskole, siger Lone Loklindt, hvis to yngste børn går på den franske skole Prins Henriks Skole på Frederiksberg.

- Vi vælger ikke folkeskolen fra, men vi vælger den franske skole til, fordi vi har en tæt tilknytning til Frankrig, fordi vi gerne vil give vores børn et internationalt udsyn, og fordi vi ønsker, at vores børn lærer fremmedsprog i en tidlig alder. Jeg synes, at den nuværende folkeskole er bedre, end den var, da vi skulle tage stilling, siger Lone Loklindt.

Sønnen blev mobbet

Også i Dansk Folkeparti bruger de privatskolerne.

Liselott Blixts ældste søn, Daniel, gik i to år på en privat lilleskole efter at være begyndt i en folkeskole.

- Lad os kalde den folkeskole for en ’uheldig folkeskole.’ Der var total uro. Vi prøvede at snakke med lærerne om problemerne. Når man besøgte skolen, lå børnene f. eks. og sloges med hinanden, siger Liselott Blixt.

Derudover fortæller Liselott Blixt, at hendes søn blev mobbet. Det var det ledelsesmæssige, der var problemet på den folkeskole, som hendes ældste søn gik på.

- De turde ikke sige noget til børnene. Der var ingen, der krævede disciplin, så eleverne i det mindste kunne være klar til undervisning, have mad med og være udhvilede. Der er ledelsen på skolen afgørende, siger Liselott Blixt.

Giver dem ekstra muligheder

Venstres Eva Kjer Hansen har tre døtre. To af dem går på ’Deutsche Privatschule Apenrade’, som er en tysk mindretalsskole i Aabenraa. Her foregår al undervisning på tysk.

- Vores børn går på Den Tyske Privatskole, fordi det giver dem nogle ekstra muligheder at blive ekstra gode til et fremmedsprog. Det er muligt, fordi vi bor i grænselandet, og derfor har vi valgt den mulighed til, siger Eva Kjer Hansen.

Det naturlige valg

I SF har to medlemmer af Folketinget børn, der går i en anden skole end folkeskolen. En af dem er Pernille Vigsø Bagge.

- Vi har valgt en privatskole, fordi jeg selv har været lærer på skolen. Derfor var det et naturligt valg, siger Pernille Vigsø Bagge.

Hvad synes du om, at folketingspolitikere, der har stemt for folkeskolereformen, sender deres børn i privatskole?

Deltag i debatten herunder - de bedste indlæg bliver bragt i BT lørdag