Snowden-affæren har øget brugen af kryptering online, og der er hårdt brug for at se nærmere på både politiets muligheder i cyberspace og den enkeltes rettigheder, vurderer både eksperter og efterforskere.

De kriminelle har alt for frit spil i cyberspace og slipper for let af sted med alvorlig kriminalitet. I mange tilfælde står politiet uden reelle muligheder for at samle beviser mod gerningsmænd, som følge af den ifølge politimyndighederne alarmerende udvikling, hvor såkaldt stærk kryptering af data og kommunikation bliver stadig mere udbredt. Det skriver Berlingske søndag.

Derfor er det ifølge Troels Ørting, der er chef for Europols cybercrimecenter, EC3, på tide at diskutere, om myndighederne er rustede til at klare opgaven.

Troels Ørting forklarer, at kriminelle ofte krypterer data, så de reelt aldrig ender på efterforskernes skrivebord. Selv store multinationale firmaer som eksempelvis Apple vil fremover udbyde stærk kryptering, som ikke engang firmaet selv så at sige har hovednøglen til.

»Efter Snowden-affæren er udviklingen eskaleret, og det er vi nødt til at tage en debat om. Det kører bare derudad, og alt skal være krypteret,« siger EC3-chefen, som i samme ombæring vurderer, at »vi godt kan lukke butikken«, hvis der ikke sker noget snart:

»Jeg mener, at der må være en ret til privatliv online, og den skal vi værne om. Men der skal ikke være en ret til anonymitet.«

Samme bekymring finder man hos det amerikanske forbundspoliti FBI, hvor den øverste chef, James Comey, denne uge opfordrede til ny lovgivning på området.

Ukontrolleret kryptering kan ifølge FBI-chefen »lede os allesammen til et meget, meget mørkt sted,« hvor børnemishandlere, mordere og andre kriminelle går fri.

»Uheldigvis har loven ikke holdt trit med teknologien, og denne frakobling har skabt et betydeligt offentligt sikkerhedsproblem,« mener James Comey.

Herhjemme vurderer juraprofessor Lars Bo Langsted fra Cyber Crime Research Center ved Aalborg Universitet ligeså, at juraen halter på nettet:

»Det er rigtigt, at politiet har store udfordringer på cyber-området, og jeg er enig i, at der er et stort behov for at se nærmere på regelsættet, for det er lige nu meget uklart. Jeg kan heller ikke afvise, at politiet har brug for flere beføjelser, men man er samtidig nødt til at indtænke privatlivets fred,« siger han.

Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper (Ø), er ikke overrasket over reaktionen med øget kryptering i civilsamfundet efter Snowden-afsløringerne af både amerikanske og europæiske efterretningstjenesters metoder til masseovervågning.

»Hvis man skal sige det groft, så er de måske selv lidt ude om den her situation,« siger retsordføreren, som dog anerkender, at det med hensyn til det efterforskende politi er et problem.

Det er det blandt andet, fordi en mistænkt kan nægte at udlevere kodeordet til krypteret data, som det blandt andet har været tilfældet i den verserende CSC-sag.

Pernille Skipper er skeptisk overfor eksempelvis at give mulighed for at kunne tvinge mistænkte til at udlevere kodeord til krypteret data, som det er tilfældet i andre lande.

»Men jeg er åben for at snakke om, hvordan man eventuelt ville kunne gøre det,« siger Pernille Skipper.

Hos Socialdemokraterne melder retsordfører Trine Bramsen (S) sig klar til at »tage diskussionen«, hvis politiet beder om nye redskaber til at bekæmpe kriminaliteten i cyberspace.

»Vi må erkende, at internetkriminalitet er i stigning, hvor vi ser et fald i stort set al anden kriminalitet. Så det er klart, det er et tema,« siger hun.