Polen står af EU's borgerretscharter

Det nye sæt grundlæggende rettigheder, som alle europæere fik stillet i udsigt, bliver næppe til noget overalt i unionen. Nu står det katolske Polen af.

Polen følger Storbritanniens eksempel og får et EU-forbehold mod unionens charter over grundlæggende borgerrettigheder. Det meddelte den polske regering officielt torsdag.

Muligheden for at frasige sig charteret tilkæmpede Storbritannien, Polen og Irland sig i al ubemærkethed i de tidlige morgentimer på et kaotisk EU-topmøde 23. juni.

Det katolske Polen modsætter sig eksempelvis homoseksualitet og fri abort, om end det polske udenrigsministerium i en pressemeddelelse torsdag bedyrede, at landet stadig "vil respektere sociale normer".

Charterets status og gyldighed er et af de uløste spørgsmål i forbindelse med udformningen af forfatningstraktatens afløser. Det polske EU-forbehold kan juridisk set være langt mere omfangsrigt og betydningsfuldt end de fire danske.

Briterne vil ikke vide af charteret, fordi det lugter af "EU-grundlov".

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: