Plummer vil ikke slippe lækoptagelser

DR's generalsekretær, Kenneth Plummer, holder omstridt optagelse i lækagesag tæt til kroppen. I stationens nyhedsafdeling vil man ellers gerne have fat i filen.

Danmarks Radios generaldirektør Kenneth Plummer vil ikke offentliggøre omstridt lydfil, som nu er leveret tilbage. Den beviser angiveligt, at Søren Gades (V) pressechef, Jacob Winther, er manden bag lækagen af fortrolige oplysninger om jægernes Irak-mission i 2007.

DR-medarbejderen, som optog og videregav den omdiskuterede lydoptagelse i lækagesagen er fredag stoppet i DR. Samtidig har han - angiveligt efter pres fra DR-ledelsen - og under protest afleveret den meget omtalte lydoptagelse. Men de omstændigheder, som optagelsen er lavet under, gør, at den ikke kan offentliggøres, mener Kenneth Plummer.

- Jeg har hørt filen, men kan ikke kommentere den af hensyn til den kildebeskyttelse, som DR har ansvaret for. Af samme grund vil optagelsen heller ikke blive offentliggjort, siger Kenneth Plummer.

DR's nyhedsdirektør, Ulrik Haagerup, vil ellers gerne have fat i lydfilen for at vurdere, om den har offentlighedens interesse.

- Hvis jeg skal vurdere, om jeg vil offentliggøre den, så skal jeg kende den, siger Haagerup til Ritzau og understreger, at det ikke er ensbetydende med, at han vil offentliggøre filen, hvis han kommer i besiddelse af den.

Men Haagerup skal altså på ingen måde regne med hjælp fra sin øverste chef til at få fat i den omstridte optagelse.

- Der er tale om en fortrolig samtale, som vi af etiske årsager ikke kan offentliggøre, da kilden, der optræder på optagelsen, ikke er blevet orienteret om, at den bliver optaget, siger Kenneth Plummer.

Optagelsen er ifølge DR identisk med den lydfil, som ifølge journalist og filminstruktør Christoffer Guldbrandsens advokat, Anders Németh, "utvetydigt" dokumenterer, at Winther står bag lækagen.

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Mad og vin

Sunde kager med god samvittighed

11/02 15 kr
Elektronik

Lær at mestre dit kamera

15/01 19 kr
Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad og vin

Druen med de mange ansigter

11/02 5 kr
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: