Pinds snapsesag frikendes af ekspert

Skatteborgerne betalte for værtshus- og restaurantbesøg til Søren Pind og hans politiske ligesindede. Men det holder sig inden for loven, vurderer ekspert.

Venstres udenrigsordfører, Søren Pind, brugte tusindvis af borgernes skattekroner til fadøl, snapse og middage med politiske venner, da han tjente som københavnsk borgmester.

Men det kan man ikke sætte én juridisk finger på, vurderer forvaltningsekspert Sten Bønsing, lektor på Aalborg Universitet.

- Det lader til, at Søren Pind har holdt sig inden for det lovlige område. Både med hensyn til udgifter og fagligt formål med møderne, siger han.

Søren Pind mødte i 2004 sin partifælle Lars Løkke Rasmussen til "arbejdsfrokost". Den daværende bygge- og teknikborgmester og den daværende sundheds- og indenrigsminister fik 20 snapse plus 5 fadøl, som kostede skatteborgerne knap 1100 kroner.

Men det holder sig indenfor lovens grænser, vurderer Sten Bønsing:

- Det vil være meget svært at sætte en finger på det her. Som borgmester kan Pind let sandsynliggøre, at han har haft behov for at holde et møde med indenrigsministeren, der har kommunerne som ansvarsområde.

Ritzau: De fik 20 snapse og 5 fadøl. Kan man acceptere det til en arbejdsfrokost?

- Vi har ingen decideret mængdegrænse, men nok snarere en beløbsgrænse, og man skal være varsom med at pege fingre af noget, som ligger under 1000 kroner per person, lyder det.

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: