Dansk Folkeparti kræver forbud mod, at besøgstiden begrænses til en time

Pia rystet over forbud

  • Pia Kjærsgaard og Benedikte Kiær

    Pia Kjærsgaard raser over Benedikte Kiærs (lille bill.) håndtering af besøgsrestriktionerne på plejehjemmene. (Foto: Jens Nørgaard Larsen og Keld Navntoft) Se stort billede

  • Forside

    B.T. den 12. september 2010. Se stort billede

Forrige knap 01|02 Næse knap

Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard kalder socialministerens håndtering af besøgsrestriktioner på plejehjemmene slap og kræver nu ministeren i samråd i Socialudvalget.

Her skal hele udvalget se det tv-indslag, som Berlingske Tidende har lavet om familien Voller, der kun nåede at holde deres gamle far, Frede Skjødt, i hånden i fem minutter, fordi han døde fem minutter over fire. Var han død fem minutter i fire, så havde det bare været ærgerligt.

Ifølge Pia Kjærsgaard er det vanvittigt, at der skal en artikel i Berlingske Tidende (den 12. september 2010) til, før man hører fra Socialministeriet.

- Jeg vil simpelt hen indkalde til åbent samråd i Socialudvalget og bede dem alle sammen se tv-indslaget – inklusiv socialministeren naturligvis – og så spørge, hvad har du så at sige til det?

Fordi én ting er Ombudsmanden, der har rettet kritik i sagen. Noget andet er vi lovgivere herinde med ministeren i spidsen. Hun bør hellere koncentrere sig om det her end om at gå til ramadanmiddag. Selvfølgelig skal socialministeren involvere sig meget, meget mere i det her, og jeg vil involvere mig personligt i dette for at sikre, at det sker, siger Pia Kjærsgaard.

Med åben ble

I tv-indslaget ser man blandt andet et utal af billeder, hvor Frede Skjødt ligger henslængt i sofaen med benene ud over. Kun iført ble, som tilmed står åben.

Man ser maden stå på bordet kl. 14.30 ved en temperatur på 29 grader. På andre billeder er temperaturen oppe på 34 grader. Kødet, kartoflerne og sovsen har vel at mærke stået der siden kl. 11.30.

På et skema kan man se, at der kan være helt op til 21 dage på en måned, hvor Frede ikke har fået sin varme middagsmad. På samme skema kan man se, at der kan være op til 16 dage, hvor han heller ikke har fået sin medicin. Frede Skjødt var ellers hjertepatient.

Socialminister Benedikte Kiær (K) bebudede i går, at hun vil nedsætte en arbejdsgruppe i sit ministerium, der skal se på de gældende regler på området.

Hun fordømmer restriktionerne og vil undersøge de retsløse tilstande på området.

Kræver officiel redegørelse

Men det er ikke nok, mener Pia Kjærsgaard, der forlanger en kulegravning af, i hvor stort omfang besøgsrestriktionerne bruges på landets plejehjem.

- Vi skal have en officiel redegørelse, som socialministeren må sætte i gang.

Selv på hospitalerne er man gået bort fra helt faste besøgstider. Så det er helt ejendommeligt, at man indfører det på plejehjemmene, og den eneste årsag til det må være, at det er et forsøg på at slippe for de besværlige pårørende, siger Pia Kjærsgaard.

Ombudsmanden har fordømt Tårnby Kommune, men da kommunalbestyrelsen i forrige uge skulle drøfte ombudsmandens kritik, så tog det lokalpolitikerne to et halvt minut, og så var de videre til næste punkt på dagsordenen.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: