Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti udtaler sig til journalister om Uffe Elbæk på gangen på Christiansborg onsdag d. 5 december 2012. Pia Kjærsgaard mener at Uffe Elbæk bør gå af som kulturminister. (Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix 2012)
Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti udtaler sig til journalister om Uffe Elbæk på gangen på Christiansborg onsdag d. 5 december 2012. Pia Kjærsgaard mener at Uffe Elbæk bør gå af som kulturminister. (Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix 2012) Foto: Jens Nørgaard Larsen
Dansk Folkepartis værdiordfører Pia Kjærsgaard er allerede begyndt at drille den nyudnævnte radikale kulturminister Marianne Jelved.

Marianne Jelved udtaler i fredagens udgave af Ekstra Bladet, at hun ikke bryder sig om boksning og derfor ikke tager til Herning på lørdag for at se Mikkel Kessler i ringen.

Den udmelding har fået Pia Kjærsgaard til tasterne.

- Den nye kulturminister skal ikke til boksekamp i Herning i morgen og se Mikkel Kesslers kamp mod Brian Magee. ”jeg bryder mig altså ikke om boksning”, siger Marianne Jelved. Gider du lige……, skriver Pia Kjærsgaard på sin Facebook-profil.

Til BT uddyber Pia Kjærsgaard sin kritik af Marianne Jelved, som hun kalder for snobbet.

- Hun skal jo også være kulturminister for sporten, og jeg synes, at hun svigter en stor dansk sportsgren ved at sige, at hun ikke bryder sig om boksning. Jeg synes, at det er temmelig snobbet af hende, og jeg synes hun burde bakke op om en dansk sportshelt og forbillede som Mikkel Kessler. I stedet synes jeg, at hun nedgør ham. 

Pia Kjærsgaard, Jelved har været minister i en dag. Er det ikke tidligt at begynde at drille hende?

- Overhovedet ikke. Dansk Folkeparti og Radikale er meget forskellige partier og hun og jeg skal nok få rigtig mange gode diskussioner, og når hun går ud og nedgør en stort dansk sportsgren, så kommer hun til at høre for det.

Du inviterer måske ligefrem Marianne Jelved med til boksning?

- Ja det gør jeg. Jeg glæder mig meget til boksekampen i Herning, og jeg håber, hun skifter mening og kommer. Jeg tager hende også meget gerne med i Parken næste gang, hvis hun ikke har været til fodbold.

Hermed er invitationen givet videre.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook