Politiets Efterretningstjeneste har overstreget dele af det notat om S-politikeren Henrik Sass Larsen, som lå til grund for, at han ikke kunne sikkerhedsgodkendes. Indtil nu har notat været hemmeligt, men efter kritik fra Ombudsmanden valgte justitsminister Morten Bødskov (S) at udlevere notatet til Sass Larsen, som straks offentliggjorde det. PETs overstregninger er angivet med XXX.

NOTAT

I forbindelse med skyderi i bandekonflikt mellem rockergruppen Bandidos og Black Cobra XXX blev der etableret aflytning af ledende medlem af Bandidos Coast Town XXX og prospect i Bandidos Coast Town XXX

Efter aflytningernes iværksættelse fremgik det hurtigt og meget tydeligt, at XXX havde hyppig og løbende kontakt med XXX Det femgik ligeledes, at MF Henrik Sass Larsen var vidende om denne kontakt og Henrik Sass Larsen har i mindst et tilfælde benyttet sig af XXX position som ledende rockermedlem, idet XXX har ageret »bodyguard« for XXX og Henrik Sass Larsen ved en episode ved Hugo’s Vinkælder i Køge.

Episoden fandt sted den 20. maj 2011 på Hugo’s Vinkælder i Køge. Kl. 22:42 ringede XXX til XXX XXX bad XXX om at komme til Hugo’s Vinkælder, idet XXX og Henrik Sass Larsen følte sig truet af XXX XXX indvilligede i at komme til stedet.

Uddrag af samtalen mellem XXX og XXX var som følger:

X: Hvor er du henne nu?

Y Jeg er hjemme. Hvad nu?

X: Kan du ikke æh, kan du ikke lige komme ned i HUGO’s VINKÆLDER.

Y: I HUGO’s VINKÆLDER?

X: Ja lige uden foran.

Y: Hvad der.

X: Jamen fordi, jeg sidder her ude sammen med HENRIK SASS LARSEN og drikker noget øl, og så kommer XXX med en hel masse folk, så går de ned (fon) og så tror de, at de kan true os til at gå herfra.

Y: Nåh for helvede.

X: Vi sidder bare stille og roligt og kigger, vi skal ikke gøre noget, du skal bare sidde og snakke med os.

Y: Jamen er de dernede nu?

X: Okay, jamen jeg kommer lige også.

Den 21. maj 2011 sendte XXX en SMS til Henrik Sass Larsen. Citat: »Hej Sass ... . Talte med XXX senere ..... Bad ham lukke røven..... De skal bare skrubbe af. Husk Sass. vi er de stærkeste......«

Den 23. maj 2011 kl. 22.22 sendte Henrik Sass Larsen en SMS til XXX Citat: »Hey. Skal hilse fra XXX Vi sidder i Køge og nyder det. Alt godt. Sass«

XXX svarede kort efter SMS’en med følgende SMS. Citat: »Hej Sass. He he jeg ved det.... De skal bare slappe af dem der... Hils XXX vi ses«

Det er Politiets opfattelse ud fra ovenstående SMS-korrespondance mellem XXX og Henrik Sass Larsen, at XXX har ageret bodyguard for Henrik Sass Larsen og udøvelsen øjensynligt havde effekt, idet Henrik Sass Larsen og XXX kunne sidde i fred i et par dage efter episoden på Hugo’s Vinkælder.

Ud fra aflytningerne kan det konkluderes, at XXX i væsentlig grad plejer omgang med ledende medlem i Bandidos Coast Town XXX De mødes jævnligt og har ofte telefonisk kontakt. Kontakten mellem XXX og XXX bærer præg af venskabelig karakter samtidig med, at XXX benytter sig af XXX position i bandemiljøet.

I flere tilfælde kommer XXX med råd og dåd i forbindelse med en forældremyndighedssag XXX og dermed har de et godt kendskab til hinandens familiære forhold.

Mht. Henrik Sass Larsen så kan det ud fra aflytningerne konkluderes, at XXX og Henrik Sass Larsen ofte plejer omgang og de to går i byen sammen bl.a. i Køge. Ud fra samtalerne fremgår det, at Henrik Sass Larsen har et særdeles godt kendskab til XXX forbindelse til XXX, og Henrik Sass Larsen har i mindst et tilfælde benyttet sig af XXX position som ledende bandemedlem, idet XXX har ageret vagt/bodyguard.

(Afsnit på ca. fem linjer er slettet, red.)

Den 12. juli 2011 blev der foretaget observation mod XXX. I løbet af den 12.07.11 kørte XXX til diverse steder i Køge. Kl. 20.06 parkerede XXX på p-pladsen ved Ivar Huitfeldts Vej 18-20 i Køge. XXX gik i retning mod Brogade, hvor han efterfølgende forsvandt for observationen.

Observationen undersøgte de 2 nærliggende restauranter »Christians Minde« og »Cafe Kant« og fandt ikke XXX

På »Cafe Kant« blev Henrik Sass Larsen dog set i selskab med, en for observationen, ukendt mandsperson.

Det kan ikke udelukkes, at XXX i det tidsrum observationen var på Cafe Kant, befandt sig i baglokalet og efterfølgende har mødtes med Henrik Sass Larsen.

BNB