DF vil gøre det nemmere at sende flygtningene tilbage. Socialdemokraterne vil flytte udgifterne fra kommunerne til staten

Sådan her kunne en flygtningelandsby i Danmark se ud. Små rum til en familie eller to enlige mænd eller kvinder, en skolepavillon, en lægepavillon og et idrætsanlæg. Plads til 4-500 flygtninge, der har fået asyl.

Plantegningen forestiller rent faktisk Røde Kors asylcenter i Ebeltoft.

Men når man spørger Dansk Folkeparti, hvordan de forestiller sig, at en flygtningelandsby skal se ud, siger de, at lejren i Ebeltoft kunne fungere som model for sådan en flygtningelandsby.

»Den skal være lidt større og have en ekstra pavillon. Men ellers ligner den meget det, vi forestiller os. Vi vil bare hellere kalde dem statslige asylcentre,« siger DFs gruppeformand Peter Skaarup.

De såkaldte flygtningelandsbyer er blevet et varmt politisk emne. Før jul brød forhandlingerne mellem regeringen, DF og Socialdemokraterne sammen fordi der ikke kunne skabes enighed om emnet.

Men selv om DF og S stod sammen mod regeringen om kravet, er DF og S reelt helt uenige om, hvordan sådan en flygtningelandsby skal fungere, om flygtningene skal arbejde, om de skal lære dansk osv. Det eneste, de er enige om, er stort set, at landsbyerne skal etableres, og at det er staten, der skal betale.

Oprindeligt kom forslaget fra Socialdemokraterne, som gerne vil hjælpe kommunerne til at slippe for de enorme ekstraudgifter, flygtningene skaber – flygtningelandsbyerne skal i givet fald drives af staten. DF var begejstret for ideen og krævede en beslutning om det, som regeringen ikke vil være med til. Regeringen har sat et undersøgelsesarbejde i gang for at finde ud af, hvad det koster – en undersøgelse, der skal være færdig i denne måned.

Andre læser også: Clement Kjersgaard: Tror politikerne selv på det, de siger?

På statens regning

Alt tyder dog på, at DF og S har vidt forskellige intentioner med landsbyerne. For S er det vigtigst at flytte udgifterne fra kommunerne til staten. For DF er det vigtigst at forsinke integrationen og inddæmme flygtningene, så de ikke kommer for meget i berøring med det omgivende samfund og nemt kan sendes hjem eller til nærområderne.

»Det vigtigste er at forsinke den lange og dyre procedure i dag, hvor man, når man søger asyl, skal igennem et tre-årigt integrationsforløb. Vi er enige med Socialdemokraterne om, at de skal være der et år eller to – til kommunerne er klar til at tage imod dem,« siger Peter Skaarup.

I vil forsinke integrationen, fordi I slet ikke ønsker, at de skal være her?

»Ja, vi vil slet ikke sætte integrationen i gang. Vi synes, de skal lære nogle kompetencer, de kan bruge, når de vender tilbage. F.eks. engelsk.«

Skal de ikke lære dansk?

»Nej, det synes vi ikke. Vi er enige om et forsinkelseselement, så de i hvert fald ikke skal ud at integreres det første år. Det kan kommunerne ikke magte nu. Og derefter må vi se. Når de har fået asyl, får de midlertidig opholdstilladelse. Og det hedder jo netop midlertidig.«

Tilbage til nærområderne

Hvordan vil I sende dem hjem, hvis der stadig er krig eller utryghed i landene, de kommer fra?

»Så kan vi sende dem til andre lande i nærområderne og skabe et samarbejde med relevante lande om det. Jordan vil f.eks. godt tage imod nogle, og vi kan sende penge med. Vi giver også bistand til de lande, og nogle af de penge, der ligger i systemet kan bruges til det,« siger Peter Skaarup.

Pavilloner er ikke telte, men mobile barakker, der nemt kan flyttes rundt. Peter Skaarup forestiller sig at flygtningelandsbyerne typisk skal ligge tæt på et af de eksisterende asylcentre.