Dansk Folkeparti har siden sidste folketingsvalg i 2011 forslået øgede fradrag og letter i skatter og afgifter for i alt 46 milliarder kroner. Peter Skaarup svarer her på, hvordan partiet kan stille forslag for 46 milliarder uden at angive, hvor pengene skal komme fra.

Peter Skaarup, gruppeformand i Dansk Folkeparti, beregninger viser, at I er kommet med 18 forslag om skattelettelser for i alt 46 mia.kr.  Kan man bare strø om sig med forslag uden at angive finansiering, hvis man er et ansvarligt parti?

- Man kan sagtens komme med en retning for, hvad det er, man godt kunne tænke sig. Man kan sagtens komme med nogle tanker i et arbejdsprogram om, at man for eksempel vil kompensere svagere stillede borgere. Det kan man sagtens skrive ned uden, at man mener, at man vil vælte statsbudgettet i morgen for at kompensere dem.

Efter et kommende Folketingsvalg kommer I til at sidde med rigtig meget magt. Hvordan vil i undgå at ende i en løftebrudsdiskussion, som den nuværende regering har været ramt af? 

- Det vil vi ved at afstemme forventningerne med vores vælgere. Der er nogen, der stemmer på Dansk Folkeparti, fordi de ønsker en politik, som vi måske ikke kan gennemføre. Men det vil vi gøre helt klart.

Men er der samtidig frit spil til at komme med forslag, selvom I bliver støtteparti?

- Ja, i et arbejdsprogram eller i et læserbrev. Hvis vi bliver støtteparti, forbeholder vi os retten til for eksempel at sige, at vi vil have en højere ældrecheck.

Men summen af alle jeres forslag behøver stadig ikke hænge økonomisk sammen, selvom I bliver et meget stort støtteparti?

- Nej, ikke hvis det er i et arbejdsprogram, hvor man tænker lang tid frem. Men hvis man kommer med et katalog af forslag til en finanslov, skal vi selvfølgelig komme med en finansiering.

Lad os tage et af de 18 konkrete forslag til skattelettelser. Mener du, at det er realistisk, at forældre skal have fradrag for udgifter til børn, som Jørn Dohrmann har foreslået til en pris på 11 milliarder kroner inden tilbageløb?

- Det er svært at vurdere, om der et tidspunkt, hvor vi kan komme igennem med noget i den retning. Det er ikke noget af det, der vil komme til at stå i vores valgoplæg til en valgkamp. Det ligger ikke lige for. Men det betyder ikke, at man ikke kan skrive det i læserbrev.

Men hvordan kan man sige det til en række medier, at man gerne vil det, men når der er kontant afregning, så vil man ikke?

- Politikerne er valgt i Folketinget til at have meninger.

Også selvom det er urealistisk at få gennemført?

- Det kan man ikke lave en samlet opgørelse over. Vi ville få nok at gøre, hvis vi ville gennemgå økonomien i alle forslag og udspil fra Socialdemokraterne i læserbreve og så videre.

Dansk Folkeparti står til at få 34 mandater med rigtig meget magt. Kan man være Folketingets tredjestørste parti og fortsat komme med forslag, som man nu har lyst til, uanset om det er realistisk eller kan finansieres?

- Man kan som politiker sagtens skrive et læserbrev, hvor man skriver, jeg synes sådan og sådan, og man kan sagtens skrive i sit arbejdsprogram, at man vil sådan og sådan. Vi har jo ikke et forbud mod at have meninger som politikere. Men der vil være finansiering, når vi sætter et forslag til finanslovsforhandlinger.

Men vi er enige om, at der er nogen af de 18 forslag, der ikke bliver gennemført efter næste valg?

- Der vil være nogen, vi ikke kan prioritere særligt højt. Nu har du taget noget med, jeg har sagt i en bog. det er jo ikke seriøst.

Hvorfor er det ikke det?

- Jamen. det er jo ikke forbudt at sige ting og sager i en bog, hvor de bliver interviewet af en forfatter.

Men hvorfor er det, at man ikke kan regne med det, i siger?

- Det kan man også.

I hvilken forstand?

- Vi har nogle retninger, som vi vil arbejde hen imod. Vi har et arbejdsprogram, hvor der står, hvad vi vil. Det vil da sige, at det er godt arbejde, der er lavet, uden at vi på nogen måde tænker over, at der kan komme nogen og sige, at det koster en milliard at gennemføre det, eller tre milliarder at gennemføre det. Det er der ingen partier, der gør.

Men hvornår er det så, man som vælger kan regne med, hvad i egentlig vil?

- Det kan man, når vi står foran en finanslovsforhandling. Når vi kan se, at der er måned til en finanslovsforhandling, så kommer vi med det udspil til en finanslov, hvor vi skriver, hvad det koster, og hvordan det skal finansieres.

Men derudover er det frit spil?

- Derudover er der frit spil til at have holdninger i et arbejdsprogram.

Også selvom det ikke kan finansieres eller realiseres?

- Ja, for man skriver mange ting i et arbejdsprogram, som handler om ting ude i fremtiden. Lakmusprøven for en politik er, når der skal forhandles om finanslov og andre store forhandlinger på Christiansborg.