Kommentar: Er der et reelt alternativ til EUs flygtninge- og migrantaftale med Tyrkiet?
En af mine absolutte yndlings-tv-serier er DRs folkekrønike ’Matador’. Et af de mest brugte udtryk, når seriens hovedpersoner diskuterer samtidens store forandringer og udfordringer er: »Det er tiderne.« Det dækker over den fortvivlelse, forvirring og magtesløshed over de store forandringer og udfordringer, der ramte borgerne i 30ernes og 40ernes Korsbæk.
På samme måde lever vi lige nu i en tid, hvor ’tiderne’ ændrer sig, sandheder udfordres, og hvor det i sandhed ikke er let at finde fodfæste i mange af tidens store diskussioner. En af dem er uden tvivl den flygtninge- og migrantkrise, som lige nu udfordrer og splitter hele Europa. Og det er en af de diskussioner, hvor det er svært at gøre det rigtige uden samtidig at gøre det forkerte. Et godt eksempel på det er EUs aftale med Tyrkiet om tilbagesendelse af såkaldt ’irregulære’ flygtninge. For i denne uge er det kommet frem, at aftalen virker. Alligevel er der ingen af os, der bakker op om den, som synes, den er køn eller perfekt.
Men den konkrete aftale er et vigtigt skridt for at undgå de menneskelige tragedier, vi har været vidne til med flygtningestrømmen over Ægæerhavet. For hvad er de alternative løsninger ifølge de kritiske partier? Det mangler vi at få svar på.
For det første er aftalen med til at ødelægge menneskesmuglernes forretningsmodel. Man skal huske på, at der ikke er andre end menneskesmuglerne, der har gavn af den ulovlige migration, der lige nu foregår over Ægæerhavet.På grund af aftalen vil flygtninge, der fremover ankommer til Grækenland, blive sendt retur til Tyrkiet. Det giver alt andet lige et mindre incitament for flygtningene til at tage bådturen over havet med livet som indsats.
For det andet kan vi ikke ignorere den store udfordring, vi står overfor i Europa med et historisk stort flygtningepres, både i nærområderne og ved EUs ydre grænser. Vi kan ikke lade Grækenland eller for den sags skyld Tyrkiet stå alene med disse udfordringer. Med denne aftale lykkes det os både at dæmme op for tilstrømningen til Europa og samtidig give hjælp til nærområderne. EU bevilger med aftalen 3 mia. kroner til Tyrkiet for at sikre, at de har ressourcerne til at tage sig af de mange flygtninge, der er i landet. Mange partier, herunder Dansk Folkeparti, taler så meget om, at man skal hjælpe mere til i nærområderne. Men når muligheden byder sig, så trækker man i land.
Når det er sagt, så er aftalen ikke perfekt. Vi er i Socialdemokraterne bestemt ikke blinde overfor, at der er ting ved aftalen, der er mindre kønne. Vi skal selvfølgelig være opmærksomme på den konkrete implementering, så der kommer handling bag ordene. Og vi skal selvfølgelig følge tæt, at Tyrkiet lever op til sit ansvar og sikrer ordentlige vilkår for alle med behov for international beskyttelse.
Sandheden er, at der i flygtninge- og migrantkrisen ikke er lette eller perfekte svar. De findes ikke. Måske er det ’tidernes’ ugunst. Men jeg savner, at venstrefløjen og DF tager ansvar og selv medvirker til at finde løsninger, frem for bare at kritisere. For hvad er alternativerne? Det mangler vi at få svar på.
