Vi skal bruge alle håndtag i dansk og europæisk lovgivning, som kan forhindre skattely
I går fremlagde Nordea konklusionerne fra sin interne undersøgelse efter anklagerne mod banken i forbindelse med Panama-lækken. Banken erkender, at de interne retningslinjer i flere tilfælde ikke er fulgt. Det er jo fint, at Nordea indrømmer det. Og endnu mere fint, at banken ønsker at rette op på den misligholdelse af de interne regler der har ført til, at dens kunder har kunnet sende penge i skattely.
Men samme dag som Nordea fremlagde sin interne undersøgelse, kunne Jyllands-Posten afsløre, at Nordea har en filial på Caymanøerne. Et velkendt og meget brugt sted, hvor rige mennesker og store firmaer kan sende deres formuer i skattely. Nordea selv siger, at man er på Caymanøerne, fordi kunderne ‘ønsker det’. Noget tyder på, at den stadig er helt gal med moralen i Nordea. Og noget tyder på, at banken i årevis har praktiseret en forretningsmodel, hvor man aktivt hjælper sine kunder med at undgå at betale den skat, man skal og bør.
I 2013 var Nordea eksempelvis også centralt placeret i den såkaldte Offshore leaks, som omfattede 2,5 mio. lækkede dokumenter omhandlende virksomheder på de Britiske Jomfruøer.
Ved den lejlighed kunne pressen afsløre 100 virksomhedskonstruktioner, hvor russiske kunder via Nordea København sendte midler til selskaber på Jomfruøerne. Dengang forklarede Nordea til Dagbladet Politiken, at »de russiske banker er ofte ret dårligt fungerende på de her områder. Derfor er det naturligt for dem at søge en vestlig bank, hvis de har vestlige aktiviteter. Vi er til stede med andre aktiviteter i Rusland. Det betyder, at der er søgning fra kunder i de geografier«.
Har man fulgt med i de danske medier, kan man sidde tilbage med den oplevelse, at Nordea nu er blevet mere ydmyg, når det handler om de af deres kunder, der måtte efterspørge skattely-konstruktioner. Det er godt, at Nordea afbryder samarbejdet med et advokatfirma med blakket ry i Panama. Men vi hører jo også, hvad Nordea siger i andre landes medier. For eksempel når Nordeas bestyrelsesformand Bjørn Wahlroos til svenske Dagens Industri siger, at Panama-sagen drejer sig om »ubetydeligt små beløb«.
Uanset om der er tale om millionbeløb eller milliardbeløb, man måtte forsøge at skjule for skattemyndighederne, så er det forkert, og det bør være en opgave for enhver ansvarlig leder at slå det utvetydigt fast. Det kan imidlertid ikke overraske, at Bjørn Wahlroos har en mere ubekymret tilgang til forretninger i skattely, end man skulle forvente af en ansvarlig bankformand.
I maj sidste år holdt Wahlroos således et foredrag i København arrangeret af PFA, og her lagde finansmanden ikke fingrene imellem: »Cirka 80 pct. af folk er idioter. I det mindste når det kommer til penge. Finanssektoren handler om at flytte penge fra de 80 pct. uden ideer til de 20 pct. af folk, der rent faktisk har ideer. Finanssektoren er en tunnel, der tager penge fra idioter til folk, der er bedre med penge, så alle får det bedre, både idioterne og de andre.«
Kampen imod skattely må hvile på mange ben. For det første skal vi bruge alle håndtag i dansk og europæisk lovgivning, der kan forhindre skattely og bidrage til at retsforfølge de ansvarlige. For det andet skal vi sikre, at vores myndigheder prioriterer indsatsen, og at de har, hvad de skal bruge til den kamp, de fører på vegne af alle lydige skatteborgere. Og for det tredje så har vi altså at gøre med en værdikamp. De, der selv smyger sig udenom, og de, der hjælper andre med det, fortjener at blive konfronteret med det. Det skal have konsekvenser. For ens forretning og for ens omdømme.
