Brixtofte indførte nyttejob i Farum med succes allerede i 1986

Hvis der er nogen, der nikker genkendende til idéen, når beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) taler om, at man skal arbejde for kontanthjælpen, er det Farums tidligere Venstre-borgmester Peter Brixtofte.

- Det gennemførte jeg sådan set i Farum allerede i 1986. Vi havde en arbejdsløshedsprocent på nul. Også blandt indvandrere, siger Peter Brixtofte.

Siden måtte han som bekendt gå af pga. Farum-skandalen og blev dømt for mandat-svig. Men helt op til han forlod borgmesterposten i 2002, var Farum en inspirerende mønsterkommune, der gik nye veje. Og Peter Brixtofte var forud for sin tid både med beskæftigelses- og indvandrerpolitikken.

I job på under en måned

I 1990 vedtog Venstre og Socialdemokratiet i den daværende Farum Kommune, der i dag hedder Furesø, en såkaldt grundlov for beskæftigelsespolitikken i kommunen. Den fastslog, at enhver, som ikke havde andre problemer end arbejdsløshed, skulle arbejde for at få udbetalt hjælp fra kommunen. Hvis en arbejdsløs henvendte sig til kommunen for at få kontanthjælp, blev vedkommende simpelthen sendt direkte ned i kommunens produktionshus, hvor han blev sat til at samle kaffekander, plastikdåser eller andet, der var behov for.

Produktionshuset lå midt i byens industrikvarter og var i tæt dialog med det lokale erhvervsliv. Når virksomhederne manglede arbejdskraft, ringede de til produktionshuset, og de fleste ledige kom i rigtigt job på mindre end en måned.

Brixtoftes beskæftigelsespolitik blev også kritiseret og kaldt tvangsarbejde, men det er præcis de samme tanker om rettigheder og pligter, der nu gør sig gældende i Mette Frederiksens og regeringens politik.

Fra 1. januar har man skullet i nyttejob for at få kontanthjælp. Jobbet kan bestå i at feje veje, fjerne hundelorte, rengøre vejskilte eller tælle biler.

- Vi havde nogle problemer med fagforeningerne, fordi der var for lidt papir. Vi gik meget direkte til sagen. Men mange roste os dengang, også Karen Jespersen, mens hun var socialdemokratisk indenrigsminister. Vi havde ingen arbejdsløshed, hvor vi burde have haft ca. 300 på helårsbasis, hvis vi havde været en gennemsnitskommune. Mange sociale tragedier blev forhindret, fordi lediggang jo ofte er første skridt på en social nedtur. Desuden sparede kommunen brutto 40-50 mio. kr. om året, når også værdien af flere skatteindtægter fra dem, der er kommet i job, og besparelsen på socialudgifterne regnes med. Og en del af besparelsen tilfaldt staten, siger Peter Brixtofte.

Tæt på erhvervslivet

Har du så nogle råd til kommunerne, der skal skaffe nyttejob til deres ledige nu?

- Det vigtigste er at have et godt forhold til erhvervslivet i byen. Og det får man altså ikke bare ved at drikke en kop kaffe og en danskvand på et kontor på rådhuset. Det får man ved at arbejde tæt sammen. Vi havde også fodboldture sammen, og efter sådan en weekend er det meget nemmere at sige, at vi lige har Mustafa, der måske kunne passe til det og det job. Så er der meget bedre chancer for at det lykkes, siger Brixtofte.

Det lykkedes i øvrigt også Farum Kommune at indføre pladsgaranti i børnepasningen, udlicitering af kommunale opgaver og en rationalisering på rådhuset fra 220 til 80 fuldtidsansatte. Den tyske Bertelsmann-fonden udnævnte i 1993 Farum til at være en af verdens ti bedste kommuner.


FAKTA: Nyttejob

Nyttejob er en del af kontanthjælpsreformen. Alle job-og uddannelsesparate ledige skal fra nytår arbejde for ydelsen

Ledige på arbejdsmarkedsydelse skal også i nyttejob

Nyttejob varer højst 13 uger, men kan afløses af et nyt nyttejob.