Peter Arnfeldt »paf« over homo-rygte om Kinnock
Skatteministeriet kendte til rygtet om, at Stephen Kinnock skulle være homo- eller biseksuel, tilbage i 2010.
Skatteministeriet kendte til rygtet om, at Stephen Kinnock skulle være homo- eller biseksuel, tilbage i 2010.
I sensommeren i år måtte statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) sammen med sin mand, Stephen Kinnock, stå frem og afvise, at Kinnock er homo- eller biseksuel, da de vurderede, at det kunne få indvirkning på sagen om parrets skatteforhold.
Det rygte kendte toppen af Skatteministeriet allerede til i 2010, kort efter at BT skrev, at Stephen Kinnock ikke betalte skat i Danmark.
Det fortæller daværende skatteminister Troels Lund Poulsens (V) tidligere spindoktor, Peter Arnfeldt, under torsdagens afhøring i Skattesagskommissionen.
Spindoktoren fortæller, at han fik faktuelle oplysninger om Thorning og Kinnocks private forhold af Troels Lund Poulsen, der blev orienteret af ministeriets departementschef, Peter Loft, om, at Kinnock skulle være homo- eller biseksuel. Og at det skulle ligge grund for hele skattesagen.
Peter Arnfeldt går selv til Peter Loft og får bekræftet historien.
- Det blev jeg en lille smule overrasket over. Ja, man bliver noget paf, siger Peter Arnfeldt.
En uge senere får spindoktoren oplysninger fra Peter Loft om, at den del med homoseksualiteten alligevel ikke får nogen betydning for afgørelsen.
Rygtet om Stephen Kinnocks seksualitet stammer angiveligt fra Helle Thorning-Schmidts tidligere revisor, Frode Holm.