Politik. Per Ørum Jørgensen (KD) dropper vestjysk politik, og flytter til København, hvor han skal giftes med sine nye kæreste.

Kristendemokraternes formand Per Ørum Jørgensen flytter teltpælene til hovedstaden, hvor han til juni skal han giftes med sine nye kæreste Esther Windt, der er ansat i finansministeriet.

Og skal familielivet fungere, så kan han ikke blive boende i Staby.

- Vestjylland er naturligvis noget særligt for mig. I ti år har jeg kæmpet for området både som folketingskandidat og folketingsmedlem. Vestjylland vil altid have en særlig plads i mit hjerte. Men personligt er det en gave af usigelig værdi for mig at kunne få gode og faste rammer omkring mit familieliv, siger Per Ørum Jørgensen.

Mødtes efter nytår

Per Ørum Jørgensen mødte sine nye kærlighed efter at hans tidligere kæreste Hanne Broberg flyttede til Grønland for at arbejde som journalist.

Og i foråret mødte han Esther Windt, der har hollandske rødder, og parret har besluttet at gifte sig til juni næste år.

Beslutningen om at flytte betyder også, at Ørum Jørgensen dropper at blive spidskandidat for Kristendemokraterne til kommunalvalget i Holstebro og til regionsrådet i Region Midtjylland.

Umiddelbart fortsætter han som folketingskandidat i Holstebro-kredsen.

Per Ørum Jørgensen har en datter på 10 år fra et tidligere forhold, og har været gift en gang tidligere med forhenværende undervisningsminister Tina Nedergaard (V).