KØB PLUS!

Parti-formand til minister: 'Gå af. Nu'

Erhvervs-og vækstminister, Annette Vilhelmsen, var sent onsdag aften ude at modificere sine udtalelser om erhvervslivet.

Kommentaren om at de borgerlige partier og deres støtter i erhvervslivet har en interesse i, at det ikke skal lykkes for den røde regering, og at virksomhederne tænker for meget på profit og for lidt på samfundets bedste, skulle ikke opfattes helt så firkantet.

Men Liberal Alliances formand, Anders Samuelsen, har mistet tålmodigheden med erhvervs-og vækstministeren:

- Jeg har kun et råd til hende: Hun skal gå af og det skal være nu. Hun skader landet og skaber et forpestet klima til det erhvervsliv, der skal skabe arbejdspladser og få os ud af krisen, siger Anders Samuelsen.

DELTAG I DEBATTEN UNDER ARTIKLEN

Afstemning

Han har nu kaldt Annette Vilhelmsen i samråd om sin udtalelse og det gør ingen forskel for ham, at hun har været ude og trække i land.

- Hun skal forklare, hvordan hun kan være vækstminister, når hun er imod dem, der skal skabe væksten. Jeg er sikker på, at alle virksomhedsledere gør deres bedste for at skabe vækst. Men hver gang erhvervs-og vækstministeren åbner munden, skader hun mere end hun gavner, siger Samuelsen.

Annette Vilhelmsen havde valgt ikke at deltage i SF's gruppemøde på Christiansborg i dag.

SFs politiske ordfører, Jesper Petersen havde da også kun en kommentar til de ventende journalister:

- Der er vist sagt det, der skulle siges til den sag, sagde Jesper Petersen (SF).

Skatteminister Holger K. Nielsen brugte lidt flere ord:

- Annette har præciseret sine udtalelser. Krisen skyldes mange forskellige ting i vores samfund. Det er regeringen opsat på at gøre noget ved. Vi skal skabe flere job. Selv journalister laver fejl, og nu har hun selv sagt, at hun har lavet en fejl og præciseret sine udtalelser, siger Holger K. Nielsen til Politiken, da han ankom til SF's gruppemøde.

Hvad synes du om erhvervs- og vækstministerens udtalelser om erhvervslivet?

Deltag i debatten under artiklen. De bedste indlæg bliver bragt i BT fredag