Justitsministeren har fået en undersøgelse af udenlandske regler om aktindsigt. Den skal inspirere dansk lov.
København. Offentlighedsloven har haft en omdiskuteret tilværelse, siden den kom til i 2013.
I løbet af foråret vil regeringen fremlægge sit bud på, hvordan den skal ændres. Og indtil da forsøger justitsminister Søren Pape Poulsen (K) og forligspartierne at blive klogere på reglerne for aktindsigt.
De har derfor tirsdag fået præsenteret en uvildig undersøgelse om reglerne for aktindsigt i Norge, Sverige, Finland, Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Østrig.
- Vi kommer til at bruge undersøgelsen som inspiration, når vi skal finde balancen mellem hensynet til åbenhed og hensynet til at beskytte regeringens interne beslutningsprocesser, siger Søren Pape.
Offentlighedsloven bestemmer, hvornår eksempelvis journalister kan få aktindsigt i sager - og dermed kigge magthaverne i kortene.
Folketingets Ombudsmand har konkluderet, at offentlighedens adgang til aktindsigt er blevet væsentligt indskrænket med loven.
Regeringen lægger i sit regeringsgrundlag op til, at "ministerbetjeningsreglens beskyttelse af den interne og politiske beslutningsproces" skal lempes.
Men hvordan eller hvor meget vil Pape ikke give et bud på endnu:
- Inden vi lægger os fast på noget, er det meget godt lige at få nogle input. Og det skal vi have os tygget igennem først.
- Vi har lovet hinanden, at vi skal finde en aftale inden grundlovsdag. Så når vi kommer til maj, er vi forhåbentlig klar til at lægge noget frem.
Flere partier har presset på for at ændre loven, så der bliver aktindsigt i ministerbetjening, kalenderføring og dokumenter udvekslet mellem ministre og folketingsmedlemmer.
Det er især tre paragraffer, som bliver kritiseret. De indskrænker alle adgangen til aktindsigt i ministrenes arbejde. Pape vil ikke løfte sløret for, om regeringen vil pille ved alle tre:
- Jeg kan ikke på nuværende tidspunkt komme tættere på end at sige, at vi har skrevet ministerbetjeningsreglen ind i regeringsgrundlaget.
Ifølge den nye undersøgelse har Danmark en forholdsvis høj beskyttelse af den interne og politiske beslutningsproces på nogle områder - eksempelvis når det kommer til den tidsmæssige udstrækning af beskyttelsen.
- På den anden side har vi også en udstrakt pligt til at udlevere oplysninger om de mere faktiske omstændigheder. Så vi ligger lidt til den ene side på noget og lidt til den anden side på noget andet, siger Pape.
Undersøgelsen er et led i en større evaluering af offentlighedsloven. Den ventes afsluttet med en redegørelse fra Justitsministeriet til maj.
/ritzau/
