PAPE
Pape presset fra flere sider - 1
Lars Løkke Rasmussen Pressemøde i Spejlsalen, Statsministeriet onsdag d. 24. februar 2016. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2016) Foto: Liselotte Sabroe
PAPE
Formanden for De Konservative, Søren Pape Poulsen, er presset fra flere sider.

De Konservatives formand Søren Pape Poulsen sætter alt på ét bræt for at tvinge Lars Løkke Rasmussen til at fyre sin miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen.

Hans folketingsgruppe lugter blod og kræver en skalp. Statsministeren truer ham med valg, og mens hele den blå blok ryster på hovedet ad ham, står hele den anden fløj i Folketinget og hepper, mens de samtidig truer med at forbande ham langt ned i helvede, hvis han falder til patten.

I baglandet har striden om partiets fremfærd overfor en Venstre-minister delt vandene. Borgmestrene bakker op, mens en række erhvervsfolk rejser kritik. Og i dette krydsfelt af politiske stridskræfter skal Søren Pape Poulsen forsøge at profilere sig som en stærk partiformand. Men han kan ikke løbe fra, at han kun har siddet i Folketinget i otte måneder.

Larsløkke2

Regeringen

Hans manglende politiske erfaring står i skærende kontrast til det, Løkke kan fremvise med 22 år i Folketinget, de ti som minister og netop nu statsminister for anden gang i karrieren.

Risiko for en meget kort karriere

Den tidligere Viborg-borgmester Søren Pape Poulsen blev valgt til formand for partiet i håbet om, at han kan give partiet ny fremgang. Hvis ikke han formår at gøre De Konservative mere synlige i den offentlige debat, løber han en stor risiko for at få en meget kort karriere i et parti, der tidligere har demonstreret, at man ikke er bange for at vælte en formand i utide.

Sideløbende med at man i går stemte for den omstridte landbrugspakke, bakkede partiet også formelt op om rød bloks forslag om at rejse en hasteforespørgsel. Den er fastsat til næste onsdag og giver et flertal i Folketinget mulighed for at stille et mistillidsvotum til Eva Kjer Hansen. Hvis det sker, kan end ikke Lars Løkke redde hende, og så skal hun træde tilbage som miljø- og fødevareminister.

jkasdbfasdgufag

De Konservative og partierne i rød blok anklager Eva Kjer Hansen for at have sminket beregninger over miljøbelastningen i den ny landbrugspakke og vil have hende fyret.

Derfor er Pape presset fra flere sider:

Blå blok

Lars Løkke Rasmussens trussel om at udskrive valg har lagt et hårdt pres på Søren Pape Poulsens skuldre. Hvis Pape vælter en borgerlig regering på en strid om nogle beregninger i en landbrugspakke, som partiet i øvrigt selv har været med til at vedtage, risikerer han at få skylden for, at Socialdemokraterne genvinder regeringsmagten. Dansk Folkeparti og Liberal Alliance har anklaget Pape for at kravle så højt op i træet, at han ikke kan komme ned igen uden at tabe ansigt.

Folketingsgruppen

De Konservative har flere gange under forløbet sendt så modstridende signaler om sine hensigter, at de andre blå partier har haft svært ved at forstå, hvad der foregår. Indtrykket i blå blok har været, at folketingsmedlemmerne Rasmus Jarlov og Mette Abildgaard har taget styringen fra Søren Pape Poulsen ved at anvende en meget stridslysten retorik på de sociale medier. Da Løkke onsdag morgen havde en samtale med Søren Pape Poulsen, lovede den konservative formand, at han ville forsøge at lægge en dæmper på Rasmus Jarlov, hvilket bare ikke skete. Og da Pape onsdag aften forlod et møde på Løkkes kontor, blev han stoppet i døren af Løkke, der lige ville høre, hvad han mente om et nyt tweet fra Mette Abildgaard, hvor hun skrev, at K stadig ikke har tillid til Eva Kjer Hansen. Kort forinden havde Pape eller slået en mere forsonlig tone an. De to episoder har efterladt det indtryk hos de andre blå partier, at Pape er blevet presset til at optræde mere kompromisløst, end han selv ønsker.

Partiets bagland

Søren Pape Poulsen har tilsyneladende en rimelig bred opbakning i det konservative bagland til at vælte Eva Kjer Hansen. Også selv om det udløser valg, viser en rundspørge, som ritzau har foretaget.

Ritzau har henvendt sig til 316 konservative lokalpolitikere i byråd og regioner samt partiets lokale formænd. 38 pct., svarende til 121 af de 316 medlemmer, har ønsket at deltage i undersøgelsen, mens 62 pct. omvendt har undladt at reagere på ritzaus henvendelse. Derfor kendes deres holdning ikke.

Af de 121, som har svaret, er 113 enige med Pape i at udtrykke mistillid til Eva Kjer Hansen. 102 af de 121 konservative lokalpolitikere i rundspørgen mener, at Pape skal stå fast, også selv om det fører til, at Løkke går af og udskriver valg.

h

Erhvervsfolk

Flere erhvervsfolk med tilknytning til De Konservative har udtrykt betænkelighed ved den strategi, som partiet har valgt på Christiansborg.

Til Børsen siger direktør i Bestseller Finn Poulsen, at han flere gange har forsøgt at trænge igennem til folketingsgruppen med sit synspunkt. Han havde foretrukket, at Søren Pape Poulsen havde lagt mere vægt på at bevare det borgerlige sammenhold end på at føre partitaktik. Arne Bang Mikkelsen, som er formand for De Konservatives økonomi- og erhvervsudvalg, C business, havde håbet, at striden om Eva Kjer Hansen var endt med, at hun fik en næse. Ulfoss-direktør Hans Ulrich Madsen går et skridt videre og foreslår, at partiledelsen stikker piben ind. Balladen er til stor skade for erhvervslivets interesser. Godsejer Frederik Lüttichau, Søholt ved Maribo siger til Børsen, at ingen landmænd vil indrømme det, hvis de har været konservative.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook