Som svært overvægtig har du et personligt ansvar, lige så meget som rygere har det. Det siger gruppeformand hos de Konservative, Mette Abildgaard, i et interview med BT debat.

Udmeldingen kommer på baggrund af en analyse fra Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse, der viser, at en person med et BMI på mellem 30 og 40 koster cirka 10.000 kroner mere om året i sundheds- og plejeudgifter end en gennemsnitlig dansker.

Kritikere af at lægge tallene ud mener, at det er stigmatiserende at sætte kroner og øre på et bestemt befolkningsgruppe, som de svært overvægtige, men det er Mette Abildgaard ikke enig i.

»Det kommer alle i samfundet til gode, at vi taler åbent om de problemstillinger, der er. Det hjalp blandt andet med rygning, som vi i mange år har sat fokus på og talt om, hvor dyrt det er for samfundet i form af hospitalsindlæggelser m.m. Og nu kan vi se, at det er nedadgående med rygere. Derfor bør vi gøre præcis det samme med fedme, hvor vi kan se, at kurven er stærkt opadgående. Hvis vi vil holde styr på sundhedsudgifterne fremadrettet, må vi kigge på det her,« siger hun.

Mette Abildgaard mener, at de svært overvægtige har et medansvar på højde med, at rygere vælger at ryge. Hun bifalder, at der nu er kommet tal på problemet, så politikerne kan målrette deres hjælp.

»Jeg kan ikke se, at det er mere stigmatiserende end ved rygere. Man gør de svært overvægtige en tjeneste ved, at vi nu kan se på, hvad vi kan gøre for at hjælpe dem. Det har jo store konsekvenser både for statens økonomi men i højere grad for den enkeltes livskvalitet. Der er et personligt ansvar i overvægt og rygning, du bestemmer jo, hvad du kommer i munden. Jeg er klar over, at der er nogle, der er mere disponible for overvægt, men så må vi kigge på, hvad vi kan gøre. Det, at vi ikke må snakke om det nu, viser, hvor stort et problem det er. Jeg tvivler på, de svært overvægtiges største bekymring er, at de lider samfundet til last. Jeg tror mere, de tænker på deres eget helbred. Min påstand er, at det er den samme socialklasse, der ryger, som er overvægtige. Det her hjælper os med at se, hvor vi kan bruge pengene rent forbyggende,« siger hun.

Men den holdning er sundhedsordfører for Alternativet, Pernille Schnoor, uenig i.

»Problemet er, at fokus er på, hvor meget den enkelte svært overvægtige belaster økonomien. Paradokset er, at vi gerne vil bruge tallene til at se, hvordan vi kan forebygge, men det får også den modsatte virkning ved, at det peger fingre ad en bestemt befolkningsgruppe. Det er stigmatiserende, og ikke sundhedsfremmende, at man får en følelse af, at man er til last for samfundet. Vi må godt vide, hvad rygning og overvægt koster samfundet, men de tal skal bruges rigtigt politisk fx. ved at hæve momsen på usunde fødevarer eller lave tilbud til overvægtige, siger hun.

Pernille Schnoor mener ikke, at de svært overvægtige har et personligt ansvar, men at det er samfundets problem, og politikerne må skabe en hjælp til de svært overvægtige.

»Jeg tror godt, de overvægtige ved, at det er et problem. Det behøver vi ikke tal til. Fedme er ikke et individuelt-, men et samfundsproblem. Vi skaber en grøft mellem de sunde og overvægtige ved det her. Der er ikke nogen, der synes, det er rart at være overvægtig. Der er ikke nok forebyggelses-muligheder i dag, og det er det, vi skal skabe, ikke at sætte tal og pege fingre af de svært overvægtige. Hvis man tilbyder værktøjer, vil folk tage i mod det. Hvis man siger, at du koster så og så meget, kommer det til at have den modsatte effekt,« siger hun.