De sociale medier glødede, da statsministeren annoncerede, at der vil blive indført grænsekontrol i ti dage.

København: Følelserne var blandede hos politikere og andre, da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) mandag på et pressemøde fortalte, at der bliver indført en midlertidig grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse.

Se nogle af reaktionerne her:

* Morten Messerschmidt, Dansk Folkepartis EU-ordfører:

- Endelig..!!

* Bertel Haarder, kulturminister (V):

- En sorgens dag. Nu var vi lige sluppet fri af grænsekontrol, og så sker dette. Drømmene om en grænseoverskridende Ørestad ligger i grus til skade for både Skåne og København (...)

* Anders Ladekarl, generalsekretær i Dansk Røde Kors:

- Tilfredsstillende at regeringen ikke begrænser muligheden for at søge beskyttelse = asyl i DK. Står fast på konventionerne.

* Martin Lidegaard, De Radikales udenrigsordfører:

- Første dag med grænsekontrol, hvordan kunne det komme så vidt? Den danske regering bærer sin del af ansvaret.

* Per Clausen, Enhedslisten:

- Er der nogen, der har regnet på, hvor mange flygtninge vi kunne tage imod for de samlede omkostninger ved at indføre grænsekontrol.

* Simon Emil Ammitzbøll, politisk ordfører for Liberal Alliance:

- 3 slags tweets: - hurra for grænsekontrol - øv ingen fælles løsninger - ærgerligt, men nødvendigt, med midlertidig kontrol. Jeg er klar 3'er.

* Rasmus Nordqvist, politisk ordfører for Alternativet:

- Grænsekontrol for at opretholde ro og orden ... Hvor er der kaos? Lad os nu sætte os ved det europæiske bord og skabe holdbar løsning.

* Søren Espersen, Dansk Folkepartis udenrigsordfører:

- Hurra for - en slags! - grænsekontrol ...! Næste glædelige budskab bør være: Schengen er endeligt og uafvendeligt brudt sammen ...!

* Søren Pape Poulsen, formand for De Konservative:

- Indførelsen af midlertidig grænsekontrol er et skridt i den rigtige retning. Både nødvendigt og tiltrængt.

* Karsten Hønge, beskæftigelsesordfører SF:

- Europæiske lande krummer sig sammen som pindsvin for at beskytte sig selv. Men løsninger skal findes i fællesskab.

* Uffe Elbæk, politisk leder Alternativet:

- Historisk trist dag, at vi indfører midlertidig grænsekontrol. Vi rejser igen mure i Europa. Ingen opbakning til europæisk løsning.

* Pia Olsen Dyhr, SF-formand:

- En trist dag for det åbne Europa. [AT]larsloekke - kom så i gang med at kæmpe for fælles europæiske løsninger, så krisen kan løses!

* Sofie Carsten Nielsen, retsordfører for De Radikale:

- Enig med Bertel. Sorgens dag. Ren symbolpol at indføre grænsekontrol nu. Vi må se plan fra regeringen på, hvornår vi kommer retur til normal.

* Morten Østergaard, politisk leder for De Radikale:

- Grænsekontrol er en politisk beslutning & politisk motiveret. Ingen der ønsker asyl forhindres i at søge - heldigvis. Blot besvær for pendlere.

* Poul Madsen, chefredaktør Ekstra Bladet:

- Løkke var hurtig på aftrækkeren. Man får den tanke at svenskernes #graensekontrol mest var en brugbar undskyldning!

* Dennis Flydtkjær, skatteordfører for DF:

- Man kan åbenbart godt tvinge hesten til truget og samtidig tvinge den til at drikke. Dog kun midlertidigt i 10 dage.

* Josephine Fock, beskæftigelsesordfører for Alternativet:

- Grænsekontrol en trist dag for DK og EU-fællesskabet og symbolpolitik for heldigvis skal vi stadig modtage flygtninge.

/ritzau/