Staten sigter mod, at danskerne skal være pensionister i 14,5 år, så stigende levealder hæver pensionsalderen.
København. Som del af 2025-planen vil regeringen sende danskerne et halvt år senere på pension, så folkepensionsalderen fremover bliver 67,5 år. Dermed bliver der igen ændret ved pensionsalderen, hvis regeringen kan samle flertal for forslaget.
Her er de seneste 10 års ændringer i pensionsalderen:
* I 2006 indgik Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og De Radikale Velfærdsaftalen, hvor folkepensionsalderen stiger fra 65 til 67 år med effekt fra 2027.
* Velfærdsaftalen blev fremskyndet i 2011 med Tilbagetrækningsreformen, så folkepensionsalderen allerede i 2022 vil stige til 67 år.
* Ifølge den daværende VK-regering var baggrunden for aftalen, at en dansker maksimalt skal være 14,5 år på pension.
* Derfor blev det en del af Velfærdsaftalen, at pensionsalderen skal følge stigningen i levealderen.
* Justeringer skal dog hver gang vedtages af forligspartierne, og pensionsalderen kan højst stige ét år hvert femte år.
* I 2015 blev partierne enige om at forhøje pensionsalderen til 68 år med virkning fra 2030.
* Tal fra Danmarks Statistik viser, at en gennemsnitlig 60-årig i dag kan forvente at blive 83,3 år.
* Seks ud af ti vælgere mener ikke, at det er rimeligt at hæve pensionsalderen tidligere end aftalt. Det viser en rundspørge, som Voxmeter foretog for Ritzau i begyndelsen af august. Kun tre ud af ti finder manøvren rimelig.
/ritzau/
