Den sydsvenske by Malmø har de seneste måneder oplevet en lang række skudepisoder og drab.
Malmø. Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) skal onsdag svare på, hvad den stigende kriminalitet i Malmø kan få af konsekvenser for Danmark.
Her er et overblik over nogle af de mest omtalte sager fra den svenske by, der ligger cirka 30 kilometer fra København:
2016:
* 22. juni: Politiet mener, at en 51-årig mand på den dato blev bortført og dræbt. En mand, der tidligere har været mistænkt for drab, sidder varetægtsfængslet i sagen.
* 19. september: En 16-årig flygtningedreng bliver fundet dræbt ved en kompostbunke på kirkegården Östra. Seks personer er anholdt i sagen.
* 25. september: En 19-årig mand bliver dræbt efter en biljagt. Tre andre bliver skudt. Ingen er anholdt.
* 2. november: En 20-årig mand bliver skudt og dræbt på Annelundsgatan i Malmø. Ingen er tilbageholdt i sagen.
* 13. november: En 41-årig mand bliver fundet død i sin bil i Västra Hamnen.
* 14. november: En mand i 30'erne bliver skudt og dræbt i en port i bydelen Seved.
* 8. december: En mand på omkring 25 år bliver fundet dræbt i Munkhättegatan.
2017:
* 3. januar: En 22-årig mand bliver dræbt i bydelen Fosie.
* 12. januar: En 16-årig dreng bliver fundet såret af skud. Kort efter dør drengen af sine kvæstelser.
* 22. januar: En 18-årig mand bliver skudt på Kantatgatan. Han overlever, fordi han bærer en skudsikker vest, der stopper mindst en kugle. Vesten redder ham ikke fra skudsår i det ene ben.
* 29. januar: En 44-årig mand bliver dræbt af knivstik.
* 8. februar: En vagt bliver skudt bagfra ved Pildammsparken. Da politiet finder ham, ligger han på en kældertrappe ramt af skud i ryggen og et enkelt i hovedet. Hans skader er livstruende, men han overlever. En 15-årig dreng anholdes kort efter mistænkt for skyderiet.
* 12. februar: En mand i 20'erne bliver ramt af skud uden for en restaurant i Malmø. Han blev siden erklæret død af sine kvæstelser på hospitalet.
* 2. marts: Politiet i Malmø oplyser, at de på ni uger har åbnet 11 sager om mordforsøg.
* 4. marts: En mand bliver dræbt og en anden hårdt kvæstet i en skudveksling på Kronetopsgatan. Ingen personer er anholdt i sagen.
* 11. marts: Politiet finder en 27-årig mand i en opgang på Kantatgatan med skudsår.
* 29. marts: En skudepisode på Dansörgatan i kvarteret Lindeborg sender en mand på 25 år på hospitalet. Manden overlever takket være en skudsikker vest. Mandens bror har en måned forinden været offer for skuddrab. To mistænkte pågribes i Danmark.
* 30. marts: Dagen efter mister 23-årig mand livet i Rosengård efter at være blevet skudt.
* Det kommer efterfølgende frem, at den 23-årig er nøglevidne i en sag om mordet på en 16-årige dreng fra januar samme år. Den 23-årige har ligeledes i februar angiveligt undveget et andet mordforsøg.
Kilde: Sydsvenska Dagbladet.
/ritzau/